Artikel top billede

Statens it-folk er solgt - men til hvem?

Flere hundrede medarbejdere hos IT- og Telestyrelsen aner ikke, hvor de skal på arbejde om en måneds tid. Forvirring og optimisme hersker blandt de uafklarede medarbejdere.

Læs også:
IT- og Telestyrelsen trækker stikket ud og lukker

It hives helt ud af Videnskabsministeriet

Inde i Holsteinsgade på Østerbro går omkring 300 højt specialiserede it- og telefolk og venter med stor spænding på, hvor de skal arbejde i fremtiden.
 
Ikke fordi de er blevet fyret eller skifter arbejdsgiver, men fordi de er en del af IT- og Telestyrelsen, som nu bliver lukket og i den kommende tid bliver splittet og fordelt på fire ministerier.
 
Når man ringer til styrelsens omstillingsbord, bliver der ikke længere budt velkommen til IT- og Telestyrelsen, men derimod bliver man blot præsenteret for "omstillingsbordet".
 
Det skyldes at den hidtidige IT- og Telestyrelse nu er nedlagt, og at man allerede administrativt er begyndt at inddrage brevpapir og logoer, som hidtil har båret myndighedens navn.
 
Det må ikke længere bruges.
 
Anspændt stemning
Stemningen er ifølge flere medarbejdere god, afslappet og ikke mindst spændt.
 
"Ifølge den kongelige resolution er det endnu ret uklart, hvordan ressort-fordelingen skal være fremover, og vi ved faktisk ikke mere end alle andre," forklarer en af styrelsens chefer til Computerworld.
 
Han forklarer, at den praktiske opsplitning foregår ved, at de 23 nye ministeriers departementchefer sætter sig ned og bliver enige om fordelingen af folk.
 
"Men der er jo også masser af synergi-muligheder i denne opsplitning. Der er mindst lige så mange muligheder, som der er udfordringer, så vidt jeg kan se," lyder det fra chefen i IT- og Telestyrelsen.
 
En specialkonsulent hos styrelsen er også fuld af fortrøstning:
 
"Vi står lidt på bar bund, men stemningen er høj, og vi er selvfølgelig meget spændte på, hvor vi skal sidde, og om vores områder bliver nedlagt eller kører videre," siger specialkonsulenten.
 
Støvet har ikke lagt sig
Andre tager nyheden om, at IT- og Telestyrelsens opsplitning knap så optimistisk

Overrasket over lukning

"Man er lidt overrasket, tror jeg. Der er ikke nogen her, der havde haft det på fornemmelsen. Ikke at vi ville blive nedlagt. Det er der mig bekendt ikke nogen her der har set komme" lyder det fra af en af lederne i Holsteinsgade.
 
Lederen fortæller, at han i denne situation ikke kan optræde som myndighed, idet han ikke ved hvad han har status af. 

Alligevel tager mange situationen med ro, fordi de føler, at nedlæggelsen af IT- og Telestyrelsen er en del af en naturlig udvikling.
 
"Vi føler ikke at vi er blevet nedlagt, fordi vi har gjort et dårligt stykke arbejde."
 
Delene falder fra hinanden
IT- og Telestyrelsen har i årevis været sammensat af to store områder - it og tele - hvilket navnet på styrelsen også må siges at signalere.
 
Derfor mener en kilde, at hensigten nu er at gå lidt tilbage til den gamle struktur.
 
Han fortæller, at ledelsen har informeret medarbejderne mandag om situationen, men her kom der ifølge Computerworlds kilder ikke meget mere information end den, der allerede optrådte i den kongelige resolution.
 
Beskeden var, at man hurtigt ville få tingene på plads, og at meget få mennesker havde været involveret i forarbejdet.
 
Har ikke prøvet det før
En kilde i ledelsen, som Computerworld har talt med, fortæller, at der hersker en smule forvirring, fordi personalet ikke er helt klar over, hvad der skal ske.
 
"Det er uklart, hvad der helt præcis vil ske. I store træk kan man godt vide det, men der er selvfølgelig en del snitflader, som ikke er afklaret," siger han.  
 
Overordnet forsøger medarbejderne at se omstruktureringen og nedlukningen af ministeriet som en mulighed for positive forbedringer. Han fortæller, at det godt kan blive et par lange dage i uvished, før det hele er på plads.
 
"Jeg har ikke prøvet at blive nedlagt før," siger kilden fra IT- og Telestyrelsen til Computerworld.

Læs også:
IT- og Telestyrelsen trækker stikket ud og lukker

It hives helt ud af Videnskabsministeriet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere