Artikel top billede

Konkurrent sparker Firefox af pinden

Firefox står til at blive lammetævet af en browser, der i dén grad buldrer frem.

Computerworld News Service: Googles browser, Chrome, er på nippet til at erstatte Firefox som verdens næstmest populære browser, oplyser et webstatistik-firma.

Data leveret af StatCounter, som sporer brugen af browsere ved hjælp af de gratis værktøjer til analyse, som firmaet tilbyder via sit website, peger på, at Chrome ikke senere end december i år vil overhale Firefox i udbredelse og således blive den mest anvendte browser næst efter Microsofts Internet Explorer.

Chromes globale gennemsnitlige brugsandel for september er blevet målt til 23,6 procent, mens Firefox står for 26,8 procent og Internet Explorer 41,7 procent.

Chrome har oplevet en forbløffende vækst i løbet af 2011. Siden januar i år er browseren vundet frem med otte procentpoint, hvilket repræsenterer en stigning i markedsandel på 50 procent.

I samme periode er Firefox faldet med næsten fire procentpoint, hvilket giver en cirka 13 procent mindre markedsandel, mens Internet Explorer også er faldet med fire procentpoint, hvilket for Microsofts browsers vedkommende udgør et dyk på ni procent.

Chrome sparker røv

Det betyder, at Chrome høster stort set hele frafaldet fra Firefox og Internet Explorer.

Hvis denne tendens fortsætter, så vil Chrome til november næsten være nået op på Firefox' brugsandel og så overhale konkurrenten i december, hvor Chrome vil stå for en andel på 26,6 procent af alle anvendte browsere, mens Firefox ifølge StatCounters prognose vil have en andel på 25,3 procent.

StatCounter er dog ikke det eneste firma, der offentliggør statistik om den globale browseranvendelse. Net Applications peger for eksempel på et langt større spring mellem Firefox og Chrome. I Net Applications' tal for august havde Firefox en andel på 22,6 procent af browserne på desktop, mens Chrome havde en andel på 15,5 procent.

Fremskriver man Net Applications' tal, vil Chrome i år ende med en andel af browsermarkedet på 17,8 procent sammenlignet med Firefox' 22,3 procent. Men hvis tendensen fortsætter næste år, vil Chrome baseret på Net Applications' tal overhale Firefox midt på året 2012.

Da Net Applications vægter sine data, så de også afspejler estimater for brugsandelene i lande, hvor relativt få brugere besøger de websites, som firmaet overvåger, giver firmaets prognose teoretisk set et mere nøjagtigt globalt billede, fordi den tager højde for det enorme kinesiske marked.

Visse browserproducenter - særligt Microsoft - angiver dette som årsag til, at de oftest henviser til Net Applications' tal. Net Applications beskriver da også, måske ikke helt tilfældigt, en langt højere andel for Internet Explorer - 55,3 procent - end andre webstatistik-firmaer såsom StatCounter.

Tallene fra både Net Applications og StatCounter viser dog den samme tendens: Brugen af Internet Explorer og Firefox er generelt faldende, mens der er en tilsvarende stigning at spore for Chrome.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere