Det vellykkede angreb mod NemID, hvor otte Nordea-kunder fik stjålet penge fra deres netbank, får ikke IT- og Telestyrelsen til at vakle i sin støtte til NemID som et sikkert logon-system.
"Det er desværre sådan her i livet, at man ikke kan lave noget, der er 100 procent sikkert. Det bliver vi nødt til at erkende," siger Palle H. Sørensen, centerchef hos IT- og Telestyrelsen.
Han understreger, at det ikke er NemID som system, der er blevet kompromitteret. Indbrudene var mulige på grund af menneskelige faktorer - ikke tekniske brister.
De nærmere detaljer om indbruddet holder Nordea og efterforskerne tæt til kroppen. Parterne vil for eksempel ikke komme nærmere ind på, hvordan det er lykkedes de kriminelle at spørge efter korrekte nøglekort-koder.
Nordea har på det seneste været udsat for mange forskelligartede phishingforsøg og -mails. De fleste er rent grafisk meget lig Nordeas grafik, men tekstens kvalitet har været svingende mellem kluntet maskinoversættelse og ganske fornuftige formuleringer.
Selvom om det er kunderne selv, der har udleveret informationerne, så får de otte alligevel kompenseret deres tab af Nordea. Banken ønsker ikke at overfor ComON at kommentere, hvor grænsen mellem uforsigtighed og dumhed går i forhold til at blive holdt skadesløs.
Indtil videre har banken forståelse for, at man kan blive snydt af phishingmails, fortæller informationschef Claus Christensen.
"Jeg kan godt se forskel. Men jeg kan også godt forstå, at nogen kan tro, at det ligner noget, der kommer fra en bank," siger han.
Ingen af de otte kunder, der har mistet penge, har fået stjålet mere end 8.000 kroner.
Hverken Nordea eller Finansrådet har nogen idé om, hvorfor tyveknægtene har holdt sig til netop de små beløb.
Læs også: Pas på Apple-brugere, så god er den farlige snydemail
Ifølge Finansrådet er der ikke kunder hos andre pengeinstitutter, som har fået frarøvet penge i denne omgang.
Vi har gjort nok
Hos Nordea mener man, at banken ikke selv kunne have gjort meget mere for at forhindre, at kunderne blev ofre for phishingmailen, der blev brugt i netbank-inbruddet.
"Vi har lagt det (phishing-advarsler. red.) på forsiden af vores hjemmeside, vi har lagt det ind i kundernes netbank, og vi har lagt det ud på Facebook, så vi efterstræber at nå kunderne der, hvor de er," siger informationschef Claus Christensen.
Han vil gerne informere endnu mere, men peger på, at man aldrig kan nå alle.
"Da den her phishingbølge kørte for 14 dage siden, advarede vi også mod den. Men når de kriminelle sender tusindvis af mails ud, så kan man ikke udelukke, at de rammer nogen, der ikke har hørt budskabet. Derfor må vi bare blive ved med at advare. Det bedste råd, vi kan give, er, at vi aldrig kontakter folk via mail for at bede om fortrolige informationer - så hvis man får sådan en mail, er den falsk - uanset hvordan den ser ud," siger Claus Christensen.
Også hos IT- og Telestyrelsen mener man, netbankindbruddet i højere grad sætter streg under behovet for oplysning end for alternativer til NemID.
"Ifølge Finansrådet har NemID bidraget til færre netbankindbrud. Men vi er da kede af, at den her episode er sket. Det er vigtigt at understrege, at sikkerheden i NemID ikke er kompromiteret. Sikkerheden er meget høj, og NemID gør det vanskeligere for de kriminelle. Borgerne kan fortsat have tillid til systemet," siger Palle H. Sørensen.
Telestyrelsens oplysningskampagne Netsikker.nu kommer blandt andet ind på, at man skal tænke sig om på nettet.
Et eksempel på kampagnen kan ses her: