Artikel top billede

Foto: Skyline.

Direktør-fyring udløser nyt bredbåndsselskab

Bestyrelsen i selskabet bag en af Danmarks mest populære bredbåndsleverandører arbejder på en ny helt strategi for virksomheden.

Der kan være store ændringer på vej hos energiselskabet ELRO.
 
Det er selskabet bag de trådløse bredbåndslinjer solgt under varemærket Skyline.
 
I dag er det energiselskabet, der håndterer salget af bredbåndsprodukterne, men Skyline bliver muligvis skilt ud i et selvstændigt selskab, beretter bestyrelsesformand Nikolaj Per Schøler over for Computerworld.
 
"Det er absolut en mulighed, for den traditionelle elforretning og Skyline ikke har ret meget med hinanden at gøre, så det ville måske være formålstjeneligt at have en selvstændig organisation til at tage sig af Skyline," siger bestyrelsesformanden.
 
ELRO fyrede i juni sin administrerende direktør Henry Lei Jacobsen, og det er netop den fyring, der har medført, at bestyrelsen nu overvejer at lægge organisationen om.
 
"Vi brugte hændelsen til at sætte nogle andre ting i værk. Vi er ved at se på, hvordan strukturen skal være i selskabet fremadrettet, og herunder også hvilken organisation der skal til fremadrettet, og den proces er vi stadig i fuld gang med," fortæller Nikolaj Per Schøler.
 
Arbejdet med at undersøge organisationens sammensætning er færdig inden for to uger, og i midten af oktober vil bestyrelsen holde et møde, hvor den skal diskutere strukturen i selskabet.
 
Uenige om strategi
Fyringen af direktør Henry Lei Jacobsen skyldtes ifølge bestyrelsesformanden "samarbejdsvanskeligheder". Der var både tale om samarbejdsvanskeligheder mellem bestyrelsen og direktøren såvel som mellem medarbejderne og direktøren.
 
"Bestyrelsen og direktøren har været lodret uenige om, hvilken vej vi skulle gå," fortalte Nikolaj Per Schøler til Randers Amtsavis i juni.
 
Siden fyringen af Henry Lei Jacobsen har Chris Dahlerup været konstitueret administrerende direktør i ELRO.
 
Nicolaj Per Schøler vil ikke sætte en dato på, hvornår der er fundet en ny topchef for firmaet, da spørgsmålet om selskabets struktur først skal afklares.

Skyline har i dag omkring 70.000 kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere