Danske Windows-mobiler skal knuse Android og iPhone

Microsoft har langt om længe lært Windows Phone at tale dansk, og det opdaterede, mobile styresystem er nu klar på en håndfuld telefoner fra HTC, LG og Samsung. Se her hvorfor Android og iPhone har grund til bekymring.

Danske Windows-mobiler skal knuse Android og iPhone

Det store gennembrud for Windows Phone har ladet vente på sig, men nu skruer Microsoft op for charmen ved at opdatere sit mobile styresystem med 500 store og små forbedringer, herunder understøttelse af dansk sprog.

Den massive opdatering af Windows Phone til version 7.5 har kodenavnet Mango, og det er en saftig sag med enkelte funktioner, som du ikke finder hos konkurrenter som iPhone og Android.

Det gælder blandt andet en dyb integration med spilleplatformen Xbox og mulighed for at holde styr på samtaler med vennerne, selv om de skifter fra sms på mobilen til Facebook Chat eller Messenger.

Det hele bliver samlet i én overskuelig tråd på Windows Phone-mobilen. Læs mere om nyskabelserne her.

De første modeller med dansk sprog

Spørgsmålet er dog, om Windows Phone har krudt nok til at gennemhulle de store markedsandele, som iPhone og Android har sat sig solidt på.

Analysefirmaet Gartner har tidligere regnet sig frem til, at Windows Phone på verdensplan blot kørte på 1,6 procent af alle solgte smartphones i årets andet kvartal.

De første Windows-mobiler med dansk sprog er klar i midten af oktober, og Nokia - som er gået all in og storsatser på Microsofts styresystem til smartphones - skulle være parat med sine første modeller omkring årsskiftet.
Her får du overblikket over, hvad Windows Phone har at byde på den kommende tid, og hvad modellerne kan og ikke mindst hvad de koster.

HTC Titan

Med HTC Titan får du en mobil med en voldsom skærm på hele 4,7 tommer.

På trods af størrelsen på 131,5 gange 70,7 gange 9,9 millimeter vejer HTC Titan 160 gram og leveres med 16 gigabyte hukommelse. 

Kameraet er otte megapixel og kan optage video i 720p. 

Et par af specifikationerne er dog ikke helt så imponerende, som navnet antyder, for processoren er en enkeltkernemodel med 1,5 gigahertz, hvorimod mange Android-modeller i dag kører med dobbeltkerne og har happy hour i maskinrummet. 

Opløsningen på den store skærm er i øvrigt sølle 800 x 460 pixels. 

Lancering: midten af oktober. 
Pris: Set til 4.700 kroner

Samsung Omnia W

Da den første udgave af Windows Phone blev præsenteret, var Samsung klar med Omnia 7, som vi havde på testbænken. Mobilen var et særdeles positivt bekendtskab, selv om softwaren på det tidspunkt trængte til justering og polering. 

Med Omnia W skyder sydkoreanerne endnu en Windows-mobil af sted, men denne gang med Mango og dermed version 7.5. 

Mobilen er mindre og hurtigere end sin forgænger, og den er udstyret med en 3,7 tommer skærm, som har en opløsning på 800 gange 480 pixel. 

En 1,4 GHz processor holder telefonen kørende, og det er ligesom med HTC Titan kun en enkeltkerne. Du får dermed ikke fingre i en dobbeltkerne-version, der ellers har været fremtrædende på Samsungs Android-telefoner. 

Omnia W måler 115,9 gange 58,8 gange 10,9 millimeter, og vægten er 115,3 gram. Den har et kamera, der skyder fotos i fem megapixel, og video fanges i 720p.
 
Lancering: Mobilen er klar til november.
Pris: 2.600 kroner.

HTC Radar

Med sin 3,8 tommer skærm er HTC Radar lidt mindre end HTC Titan, og den har også neddroslede specifikationer i forhold til sin storebror.

Skærmen har dog samme opløsning på 800 gange 460 pixel. 

I maven gemmer sig en 1 GHz processor, og mobilen har fast hukommelse på otte gigabyte.

Kameraet tager billeder i opløsning på fem megapixel, og der optages HD-video i 720p. 

HTC Radar måler 120,5 gange 61,5 gange 10,9 millimeter. Vægten er 137 gram. 

Lancering: Midten af oktober.
Pris: Set til 3.200 kroner.

LG Optimus 7

LG har sammen med Samsung allerede lanceret mobiler i Danmark med Windows Phone. Det var med den første udgave af styresystemet og dermed ikke med danske menuer og danske bogstaver. 

Nu da Windows Phone 7.5 også kaldet Mango er klar, vil nuværende udgaver af LG Optimus 7 få sig en opdatering, mens nye modeller vil være født med softwaren. 

LG Optimus 7 er udstyret med en 3,8 tommer skærm med en opløsning på 480 gange 800 pixel. Selve telefonen måler 125 gange 60 gange 11.5 millimeter. 

Der sidder et fem megapixel kamera i modellen, der også kan optage video i 720p. I alt har telefonen 16 gigabyte fast hukommelse. Processoren er en 1 GHz version.

Lancering: Den nye udgave af LG Optimus 7 skulle være i begyndelsen af oktober.
Pris: Omkring 3.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere