Shg indgår overenskomst med 3F

Shgs lager kører igen, efter at virksomheden har indgået overenskomst med 3F. Begge parter siger, at de nu lægger fortiden bag sig.

Efter fem ugers konflikt har onlineforhandleren Shg indgået overenskomst for de lageransatte med fagforeningen 3F. Aftalen blev indgået tidligere i dag - få dage før en udvidet blokade mod virksomheden ville have lammet vareleveringen til kunderne.

I den første kommentar efter forliget siger Shg's direktør Thomas Falborg dog, at det ikke er blokadetruslen, der har fået ham til at skrive under på lønaftalen med den ansatte.

»Det var et spørgsmål om, at nogle af de nuværende medarbejdere ikke længere følte sig trygge ved at komme på arbejde. De var trætte af at blive truet, og de var kede af ofte at blive nødt til at tilkalde politiet,« siger Thomas Falborg, som dog fastholder, at han ikke er vred over konfliktforløbet.

»Jeg har sagt hele tiden, at jeg ikke bærer nag. Det bliver man bare sur og gammel af. Jeg tror, at samarbejdet med 3F bliver godt. Det speeder en proces op, som vi allerede var i gang med,« siger Thomas Falborg.

I 3F's Århusafdeling oplyser faglig sekretær Jan Sylvest Andersen, at aftalen kom i stand efter en kort forhandling til formiddag på Thomas Falborgs kontor.

Der har dog gennem en uges tid været uformelle kontakter mellem parterne, siger Jan Sylvest Andersen, som erklærer sig godt tilfreds med at konflikten nu er afsluttet:

»Fra nu af er Thomas en samarbejdspartner, og jeg tror, at han på sigt vil blive glad for den aftale, vi har indgået,« siger Jan Sylvest Andersen.

Aftalen betyder, at de ansatte på lageret vil være sikret en startløn på 110 kroner i timen plus tillæg for skæve arbejdstider og weekendarbejde. Bortset fra nogle enkelte medarbejdere, som i mellemtiden har fundet nyt job, bliver samtlige af de oprindelige medarbejdere genansat.

Ifølge de strejkende lagerarbejderes talsmand Peter Haldborg kom den hurtige aftale som en glædelig overraskelse.

»Det er en forløsning for os, at vi endelig har fået tegnet overenskomst. Vi ser frem til at komme i gang igen på den rigtige side af hegnet. Nu skal vi ind og give den en skalle for at vise, at Thomas Falborg har truffet den rigtige beslutning,« siger Peter Haldborg.

Han er dog klar over, at det bliver en udfordring at komme tilbage til arbejdet efter det forløb,som man har været igennem.
Han siger, at de har haft løbende dialog med de andre lagerarbejdere, og han er glad for, at der ikke er nogen sure miner blandt dem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere