YouSee vil have nye film skal på nettet

Yousee vil lade premiere-aktuelle film på video-on-demand tage konkurrence op med Pirate Bay.

Filmselskaber insisterer på, at der skal gå tre til seks måneder fra en film har haft premiere i biografen, til den kan ses på DVD eller VOD – video on demand.

Men det er en dum politik - den får folk til at blive pirater mener TDCs kabeltv-selskab YouSee.

Selskabet har gennemført en forbrugeranalyse, der dokumenterer pointen. De danskere, der henter ulovligt kopierede film på nettets fildelingssteder, gør det primært, fordi filmene er tilgængelige dér. Hvis de samme film kunne ses i en lovlig version med samme tilgængelighed, ville piratproblemet måske være meget mindre, påpeger YouSee.

»Filmselskaberne er tvunget til at gennemtænke deres distributionsmodeller,« siger Yousees udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt til CRN’s søstersite ComON.

Ifølge selskabets analyse er piratproblemet dog langt fra så stort, som filmbranchen ofte selv synes at gøre det til.
Fem ud af seks danskere henter ikke copyright-krænkende film på nettet, viser tallene, som Zapera har indsamlet for YouSee.
Blandt den sjettedel, som ifølge undersøgelse downloader ulovligt, siger det store flertal – 73 procent – at de gør det for at få hurtig adgang til filmen.

Yousees pointe er, at filmbranchen tænker for gammeldags, når den først og fremmest tænker på fysiske biografsæder.
Hvis man i stedet tænkte på video-on-demand-tjenester som værende ligeværdige med de ”rigtige,” gammeldags biografer, så ville filmbranchen kunne nå et langt større publikum, mener kabeltv-selskabet.

»Som udbyder af VOD er vi på vej til at blive en af de store distributører af film i Danmark. Og vi ville synes, det var ret interessant, hvis vi kunne vise film i VOD på samme tid, som filmen havde biografpremiere,« siger Anders Blauenfeldt.

Vi har seerne
YouSee er selv blevet en stadigt vigtigere del af filmbranchens distributionsmodel, fordi kabeltv-selskabet tilbyder video-on-demand til sine kunder. Det samme gør moderselskabet TDC gennem Hometrio-produktet, hvor man får telefoni, bredbånd og tv gennem samme kabel.
Det er foreløbig kun cirka 100.000 ud af Yousees i alt 1,2 millioner kunder, der har den interaktive digitale boks, der giver mulighed for at se VOD. Samme mulighed har alle HomeTrio-kunder, som der også er omkring 100.000 af.

»Vi har altså 200.000 biografsæder – det er mere end tre gange så mange som der findes i de fysiske biografer,« påpeger Anders Blauenfeldt.

Der ville med stor sandsynlighed komme langt flere kunder i kabeltv-firmaets butik, hvis VOD-tilbudene var premiere-aktuelle. Priserne er dog ikke helt på Pirate Bay-niveau: Det koster 39 kroner at leje en VOD-film på YouSee Cinema, og HD-film og erotiske film koster en ti kroner mere. Desuden skal man kalkulere med det dyrere abonnement, som kræves for få adgang til herlighederne.

YouSee betegner selv sin VOD-tjeneste som en succes: Siden man skruede op for markedsføringen sidste år er der udlejet 300.000 film, hvilket var, hvad selskabet havde sat sig som målsætning.

Kabeltv-selskabets analyse får opbakning fra ingen ringere end den afgående IFPI-marketing-mand Jesper Bay. Til Metroxpress siger han, at filmbranchen befinder sig der, hvor musikbranchen befandt sig for fem år siden:

»Det er en forældet tanke, at man skal vente på at få de aktuelle film. Folk vil se film, når der snakkes om dem, og det er altså, når der har premiere. Der findes masser af folk, der ikke går særligt meget i biografen, og de gider ikke vente til DVD’en kommer, med at se en film,« lyder det fra den snart forhenværende antipirat.

Yousees analyse viser, at hver sjette dansker mellem 20 og 65 år jævnligt downloader spillefilm fra nettet eller får hjemmelavede kopier af venner og familie.

På baggrund af undersøgelsen anslår YouSee, at danskerne forbruger mellem 8 og 12 millioner ulovlige film om året, hvilket svarer til op mod en fjerdedel af det kommercielle marked målt i antal biografbilletter og salg og udlejning af DVD'er.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere