Især vil væksten inden for aktiv-matrix-skærme være kraftig, beretter analysevirksomheden iSuppli. I år sælges der 404 millioner små LCD-skærme af denne høje kvalitet, mens der i 2008 vil blive leveret 850 millioner enheder. På det tidspunkt vil de aktive skærme udgøre 26 procent af det samlede salg, men passiv-matrix-skærme vil stadig være dominerende.
LCD-skærmene udvikler sig ikke blot i kompakte formater. De teknologiske fremskridt fortsætter også i de store formater. Sharp satte for nylig rekord ved på en udstilling i Japan at vise en 65-tommer stor LCD-skærm, skriver DigiTimes.