TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Microsoft udvider Xbox-distribution

Forventninger om et øget mersalg i efterårssæsonen er hovedargumentet for, at Boston mister enedistributionen af Xbox. Microsoft har taget Actebis ind, for at komme bredere ud til markedet.

Microsoft skruer på for Xbox-distributionen og tager Actebis ind som ny distributør, samtidig med at Microsoft vil levere direkte til nogle spillere.

»Vi er kommet til et punkt, hvor vi skal justere distributionen. Da vi kun havde Boston var det et spørgsmål om, at vi fik styr på vores kernepublikum. Nu er Xbox gennem den første del af sin livscyklus, og vi er kommet til det tidspunkt, hvor det er vigtigt for os, at tilgangen til Xbox er så bred som muligt,« siger Claus Due, der er landechef for Microsoft Retail.

Han nævner, at Microsoft blandt andet har ambitioner om at komme ud i supermarkedskæderne. En øvelse han håber, at Actebis kan hjælpe til med.

Samtidig afviser Claus Due, at der er tale om en desavouering af Boston Distribution, at Actebis nu også får Xbox-agenturet.

»Jeg regner ikke med, at Xbox kommer til at fylde mindre i Bostons forretning fremover end den gør nu. Det er meningen, at Actebis skal hjælpe os til at blive stærkere. Actebis distribuerer i forvejen en række af vores produkter, og de har den bredde vi har brug for,« siger Claus Due.

Hos Actebis er den nordiske direktør Torben Qvist naturligvis begejstret for det nye agentur.

»Vi har en bred forhandlerskare, som jeg er overbevist om har en stor interesse i at kunne trække på Xbox-produkter. Samtidig har vi en omfattende dækning af de store retailkunder, der har en interesse i at kunne trække flere varer på den samme faktura,« siger Torben Qvist.

Torben Qvist glæder sig især over, at kontrakten med Microsoft er nordisk, sådan at Actebis også kan sælge Xbox til norske og svenske kunder.

Microsoft har også valgt at afprøve direkte levering til udvalgte kunder.

»Vi evaluerer, om det er optimalt, at levere direkte på en række kunder,« siger Claus Due.

Torben Qvist vil ikke kommentere Microsoft direktestrategi, men siger:

»Jeg er sikker på, at vi kan tilbyde Microsoft en lige så gunstig ordning, som er økonomisk rentabel,« siger Torben Qvist




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering