Danske kommuner er storkunder hos SAP

De danske kommuner er den største kunde i verden, som den tyske softwaregigant SAP har inden for personalestyring. Det skyldes, at kommunerne skifter til et nyt lønsystem fra KMD, der er baseret på SAP.

Danske kommuner hører til mellem de største kunder hos verdens største leverandør af virksomhedssoftware, tyske SAP.

220 kommuner har i dag skiftet lønsystem, så de kører på en SAP-baseret løsning, Opus, som kommuneleverandøren KMD har udviklet.

KMD er samtidig ved at udfase sit egenudviklede og ældre lønsystem.

KMD sidder tungt på markedet for lønkørsel i kommunerne og forventer, at stort set alle kunder - og det vil sige langt hovedparten af de danske kommuner - vil have skiftet til SAP-systemet inden udgangen af i år.

Dermed bliver KMD leverandør af det største SAP-system inden for personalestyring, også kaldet human ressource, i hele verden. Op med en million mennesker får deres løn udbetalt gennem systemet.

For dyrt at udvikle selv

Ifølge Leif Ilsø, forretningsansvarlig for SAP-systemet hos KMD, har selskabet regnet på, hvad det ville koste selv at udvikle et nyt system fra bunden, og det blev simpelthen for dyrt.

Opus kan køres på et hvilken som helst styresystem. Det er, ifølge KMD, blot et spørgsmål om kundens ønsker, og kunder, der for eksempel er skiftet til Linux, kan også benytte systemet.

For de medarbejdere, der skal benytte Opus i det daglige, betyder det kurser i at lære omgangen med det nye SAP-system at kende. Leif Ilsø anslår, at en regulær superbruger skal på cirka fire dages kursus for at lære at håndtere systemet.

3000 på SAP-kursus

Leif Ilsø vurderer, at omkring 3000 kommunale medarbejdere skal på kursus. De fleste vil dog kunne klare sig med mindre end de fire dage.

Også hos SAP i Danmark er der glæde at spore.

- Det er meget positivt at se, at den kompleksitet, der ligger i lønkørsler inden for den offentlige sektor, uden problemer håndteres i en SAP-løsning. Det understreger, at standardsystemerne ikke kun er for det private erhvervsliv, men også har den modenhed, der skal til for at løfte IT-udfordringerne i den offentlige sektor, siger administrerende direktør Henrik Rasmussen, SAP Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere