Brother har været 40 år i Danmark

Det er 100 år siden, at Brother blev stiftet. 50 år siden selskabet kom til Europa og 40 år siden selskabet etablerede sig i Danmark.

I 1971 begyndte Brother at sælge matrixprintere. Allerede tre år før - i oktober 1968 - etablerede selskabet sig i Danmark. I dag sidder Brother på en pæn del af det danske marked for All-in-one-printere til SMB-markedet

»Men vi startede med at sælge skrivemaskiner,« fortæller Niels Clausen, der kun er den tredje direktør Brother har haft i Danmark på de 40 år. Den første var i øvrigt hans far.

Brother, der for 100 år siden i Japan startede med at sælge en symaskine, der kunne reparere stråhatte, er i dag en global printerfabrikant, selv om symaskinerne stadig er en del af baggagen.

»Det er dog printerne, der i dag står for størstedelen af vores salg,« fortæller Niels Clausen.

Brother er i dag - alt efter, hvordan man måler printermarkedet - den næststørste printerproducent på markedet. Det er især på SMB-markedet, at den japanske producent har sin styrke.

Det skyldes blandt andet, at Brother har sine historiske rødder inden for skrivemaskiner. Via skrivemaskiner er Brother kommet bredt ud både hos kontorforhandlere og it-forhandlere. Også fordi Brother gennem årerne har været meget store på telefax, hvor selskabet i dag er den største leverandør på det danske marked. Et marked, der dog er meget vigende.

I dag ligger Brothers største salg på All-in-one-printere - hvoraf en del i dag faktisk leveres med fax.

Men selv om fax i dag på grund af fasttelefoniens tilbagegang er på retræte, er det dog et marked, som Brother fortsat holder fast i. Ligesom selskabet også stadig sælger skrivemaskiner til det danske marked.

»Jeg tror stadigvæk, at vi sælger 150 skrivemaskiner om måneden. Det er det eneste forretningsområde vi har, hvor det er ok at budgettere med en tilbagegang. Alligevel overrasker vi positivt hvert år på det forretningsområde,« fortæller Niels Clausen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere