Artikel top billede

CSC-forhandlinger brudt sammen

En stribe indrømmelser var ifølge CSC ikke nok for Prosa, som står fast på kravet om at beholde de ansattes tryghedsaftale.

”Vi må desværre konstatere, at dagens forhandling i Forligsinstitutionen mellem CSC og Prosa er brudt sammen. Det må konstateres, at parterne stadig står for langt fra hinanden. CSC har ellers udvist betydelig imødekommenhed ved at frafalde en række krav, eksempelvis i forhold til nogle meget lukrative tillidsmandsregler, rådighedsvagter, overtid og seniorregler. Det er elementer, som vi tidligere har forstået på Prosa, har stor betydning for dem”. Det siger Lene Christensen direktør i CSC i en mail fra firmaet udsendt sent i går aftes.

Parterne havde ellers fået gang i en samtale og forhandlede på andendagen i Forligsinsitutionen. Her havde CSC frafaldet kravet om ti procents lønnedgang og tilbudt en løngaranti, så alle nuværende medarbejdere som minimum ville være sikret deres eksisterende løn i en treårig aftaleperiode, ligesom CSC har tilbudt at bevare et lønskalaforløb for nyansatte, som skulle omfatte de første tre års ansættelse.

Men kernepunktet i konflikten består. Det er stadig tryghedsaftalen, som sikrer medarbejderne mange måneders opsigelsesvarsel oven i det varsel, de har ifølge funktionærloven, der skiller parterne. Den aftale vil CSC-ledelsen helt af med, mens Prosa-siden holder fast i den, fordi de frygter, at mange af deres jobs vil blive overtaget af billig indisk arbejdskraft.

Ifølge CSC-erklæringen fra i går aftes var CSCs tilbud ikke tilstrækkelige til at Prosa kunne acceptere en overgang til et nyt lønsystem, hvor kvalifikationer og ikke anciennitet belønnes, som det hedder i CSCs formulering.

Prosa og de øvrige fagforbund har tidligere tilbudt en reduktionen af tryghedsaftalen, som ifølge forbundene ville give CSC en besparelse på 50 procent af de udgifter, som aftalen påfører arbejdsgiveren. Det tilbud - som skulle gælde alle faggrupper på CSC - blev afvist af CSC i april, da parterne forhandlede på ordinær vis. De forhandlinger brød også sammen og næste skridt var så Forligsinstitutionen.

Hvad næste skridt nu kan blive står ikke klart, ud over at en storstrejke er rykket betydeligt nærmere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere