Artikel top billede

Skarp kritik af digital tinglysning

Den digitale tinglysning bliver beskrevet som "helvede på jord" og koster almindelige danskere tusinder af kroner i ekstra udgifter.

Den digtale tinglysning fungerer skandaløst ringe. Det siger ejendomsmæglerkæden Home og Danske boligadvokater til ComON. Der er ingen huse der bliver tinglyst, dokumenter bliver slettet, når de er oprettet og helt basale funktioner fungerer ikke. Det betyder, at danske boligsælgere og købere mister tusindvis af kroner mens deres sager samler støv.

"Vi kan ikke få tinglyst noget som helst. Det er kaotisk, langsomt og virker slet ikke. Det er rent ud sagt et helvede på jord, at få tinglyst noget som helst. Man kan tvivle på, at de folk der sidder med systemet har evnen til at rette op på det. Det skal komme i orden. Tinglysning er et kerneområde inden for økonomien," siger formand for Danske Boligadvokater Henrik Høpner til CRNs søstermedie, ComON.

Han bakkes op af ejendomsmæglerkæden Home. Her fortæller kommunikationschef Niels H. Carstensen, at deres kunder er dybt frustrerede, og må betale mange tusinde kroner i renter til banken, fordi den såkaldte mellemfinansiering trækker ud.

"Vores kunder er dybt frustrerede, og det forstår vi godt. Vi har netop fået gennemført vores første tinglysning med det nye system. Det er én tinglysning på tre uger," siger han til ComON.

Han kan oplyse, at systemet fungerer så dårligt, at den sag de har fået tinglyst, er en af de senest anmeldte sager. Det vil sige, at folk der har ventet meget længe på at få solgt deres hus og komme videre i tilværelsen er blevet sprunget over i køen.

Home står for salget af en stor del af de cirka 4.000 hushandler der foregår om måneden i øjeblikket.

Henrik Høpner fra Danske Boligadvokater mener ikke, at der er nogen undskyldning for de kaotiske tilstande.

"Vi tilbød Domstolsstyrelsen, at hjælpe med at teste systemet, inden det gik i luften. Men det afslog de. De ville hellere teste det selv," siger Henrik Høpner.

Han fortæller, at man skal gennem 22 skærmbilleder for at oprette en sag. Hvis man forsøger at oprette en kladde på sagen, og kigger væk fra skærmen et øjeblik, så er den slettet fra systemet.

Det er tre uger siden den digitale tinglysning gik i luften. Inden da lå al tinglysning stille for at forberede det nye system. Dermed har tinglysningen reelt været ude af kraft i flere måneder. Den digitale tinglysning har kostet skatteyderne over en halv milliard kroner og været meget forsinket.

Domstolsstyrelsen oplyser, at der i de første tre uger er foretaget 25.257 anmeldelser og 272.694 forespørgsler. Ifølge styrelsen er over 60 procent af anmeldelserne i gennemsnit blevet tinglyst samme dag, de er modtaget, i løbet af de første tre uger med digital tinglysning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering