Spareløsning giver Solutors succes

En finansiel fitnessplan giver plads til vækst hos Solutors/Dansk Data Display, der har fået et overskud på syv millioner kroner og netop har rundet 100 ansatte.

Solutors (tidligere Dansk Data Display) er aktuel med skoleeksempel på interaktive digitale tavlers succes i undervisningen. Selskabet har netop præsenteret et regnskab med et overskud på syv millioner kroner før skat.

»Vi har en super positiv udvikling med en årlig vækst på 20 procent,« siger Brian Würtz, der er administrerende direktør og hovedaktionær i Solutors.

Solutors sælger primært interaktive digitale tavler og videokonferenceudstyr, og det sker i et tempo, der ikke er faldet i takt med finanskrisen. De private virksomheder vil have konferenceudstyr, så de kan spare på rejserne, og hos skolerne har interaktive tavler stor politisk bevågenhed. Det betyder, at kommunerne finder penge til indkøb af de digitale tavler uanset finanskrise. Det styrker hans virksomhed, fordi Solutors har en »meget stærkt« stilling på det marked, forklarer Brian Würtz.

»Vi har to stærke forretningsområder, som der er god interesse for,« siger han.

Han forklarer, at han for fire-fem år siden havde fokus på omsætning, vækst og showrooms mens bankerne var gavmilde med at låne penge uden at det var nødvendigt at tænke på soliditeten i selskabet. Det er ændret nu, så det gælder om at kunne finansiere sig selv. I løbet af det seneste år, har Solutors halveret varelageret og blevet betydelig bedre til at kræve penge ind hos kunderne blandt andet ved hjælp af delfakturering. Det har skåret kundetilgodehavenderne ned med 15 millioner kroner. Samtidig har selskabet reduceret gælden med 25 millioner kroner.

»Jeg syntes, at vi er blevet mere attraktive fordi vi har fået en bedre soliditet,« siger Brian Würtz, der dog ikke vil oplyse omsætningen.

Overskuddet før skat er faldet med 800.000 kroner siden sidste års rekordresultat, men den finansielle sparekur har ifølge Brian Würtz styrket Solutors og gjort det til et bedre selskab. Ved juletid ansatte han medarbejder nummer 100 og i dag har Solutors 104 ansatte foruden 15 lærere, der på freelancebasis kører rundt til deres fagfæller og underviser i brugen af digitale tavler.

»Vi er blevet os selv mere bevidste om vores forretningsmodel og truffet nogle beslutninger om at stramme op. Hvis vi ikke havde kunnet reducere balancen måtte jeg have skåret medarbejdertallet ned. I stedet kan jeg ansætte en eller to nye medarbejdere om måneden,« siger Brian Würtz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere