Kurrer på tråden mellem CBC og Fujitsu Siemens

CBC-kæden har i en mail til medlemmerne advaret mod, at Fujitsu Siemens vil søge at samarbejde med de enkelte medlemmer udenom kæden. Advarslen bygger ifølge mailen på en udtalelse fra salgsdirektør Søren Munk i Fujitsu Siemens - men det er en udtalelse, som aldrig er faldet.

Allerede i research-fasen har en endnu ikke offentliggjort CRN-historie om CBC og Fujitsu Siemens skabt negative konsekvenser for parternes samarbejde. Desværre rummede den foreløbige research en fejl.

I en mail til medlemmerne af den frivillige CBC-kæde henviser kædens direktør Peder Hvejsel til, at salgsdirektør Søren Munk Andersen i Fujitsu Siemens ifølge en mundtlig oplysning fra en CRN-journalist skulle have udtalt, at han hellere vil satse på udvalgte forhandlere snarere end CBC som helhed.

Men Søren Munk Andersen afviser, at han overhovedet har udtalt sig om emnet til CRN.

Dette bakkes op af CRN-journalist Jens Nielsen, hvis mundtlige videregivelse af oplysninger om salgsdirektørens holdning til CBC var baseret på en misforståelse.

»Der er begået en fejl i min research af denne historie. Og selvom historien ikke er blevet offentliggjort har fejlen alligevel fået konsekvenser. Det beklager jeg,« siger han.

Kurren på tråden mellem CBC og Fujitsu Siemens eksisterer dog fortsat, uagtet det misforståede citat.

I brevet til CBCs medlemmer opfordrer CBC-direktøren sin kædes medlemmer til at stå sammen, hvis Fujitsu Siemens skulle forsøge at lave aftaler på sidelinien i forhold til CBC-kædens aftaler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel