Gamle Netkoncept-folk åbner nyt selskab

Netkoncepts tidligere salgsdirektør Lasse Christensen står i spidsen for en ny servicevirksomhed. Increase vil tilbyde salgs- og marketingsressourcer i kanalen.

To tidligere Netkoncept folk er gået sammen om et nyt selskab. Administrerende direktør er Lasse Christensen, der siden bruddet med Netkoncept i efteråret 2006 har siddet hos Tech Data.

»Her i begyndelsen deler jeg min tid mellem Tech Data og mit nye selskab Increase, men når Kim Brøndsted starter, stopper jeg helt i Tech Data,« fortæller Lasse Christensen.
Ideen med Increase stammer fra USA, hvor der ifølge Lasse Christensen allerede er et hav af lignende virksomheder.

»Alle i kanalen vil vækste deres forretning, forhandlere, producenter og distributører. Ressourcerne er under pres, og de forskellige led i kanalen har forskellige prioriteter. Derfor har vi skabt et koncept, som tilbyder operationel outsourcing af salgs- og marketingkoncepter
understøttet af de rigtige værktøjer,« forklarer Lasse Christensen.

Han mener, at producenterne og forhandlerne ofte har forskelligt fokus. Når producenterne beslutter sig for at sætte ressourcer ind på et nyt indsatsområde, er forhandlernes prioriteter ofte noget andet.
»Increase er den ekstra ressource, som kunderne i kanalen kan købe til og vælge fra igen efter behov,« forklarer Lasse Christensen.

Ifølge direktøren er det det helt rigtige tidspunkt, da der er ekstrem mangel på arbejdskraft på salgsområdet, Lasse Christensen er dog ikke blind for, at markedet for den nye forretning hurtigt kan forsvinde.

»Det er jo udfordringen i denne branche. Hvis it-branchen rammer boblen igen, så kan vi - som alle andre - få problemer, men vi har ingen planer om at gå ud og erobre hele branchen, « siger direktøren.

I første omgang starter Increase med otte medarbejdere, men der står allerede flere og venter i kulissen. Nøgleordet for Lasse Christensen er dog ydmyghed. Han vil stille og roligt se markedet an, men håber selvfølgelig, at kanalen vil se de samme muligheder i ideen, som han gør.

Officielt slog Increase dørene op den første februar. Lasse Christensen ejer selskabet samme med Jacob Rentsch Larsen, der er tidligere marketingschef i Netkoncept. Flere af Increases medarbejderne stammer ligeledes fra Netkoncept.

»Det er alle folk, jeg kender. Vi er i en opstartsfase, og det er vigtigt at have folk med, man kender. På den her måde ved jeg, hvad jeg får, men vigtigst af alt, også hvad jeg ikke får,« forklarer Lasse Christensen. Forhandlervirksomheden 2 Ways IT har blandt andre tegnet en total marketing outsourcing-aftale med selskabet, og ifølge direktøren er der snart flere navne på kundelisten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel