Artikel top billede

Kort afslører 4G-masters placering

It- og Telestyrelsen har lavet kort, der viser, hvor 4G-master befinder sig.

Nu kan du tjekke på kortet hos Mastedatabasen.dk, om du har en LTE-mast i nabolaget.

Det er IT- og Telestyrelsen, der står for hjemmesiden, hvor danskerne kan tjekke mobilmasternes placering.

Master, som sender med Long Term Evolution (LTE), der kaldes 4G af Telia og TDC, har en lille rækkevidde, fordi teleselskaberne kun har sendelicenser med de kortrækkende, høje frekvenser. Derfor står masterne tæt på kortet.

Kortet viser, at Telia foruden det indre København allerede nu har enkelte LTE-master stående i Aarhus (ni master) , Aalborg (fire master) og Odense (ni master). Kortet viser desuden, hvor teleselskaberne har planer om at sætte master op.

TDC har fortalt ComON, at deres LTE-net allerede nu er udbygget, men at teleselskabet blot venter på de sparsomme usb-dongles, så de kan lancere kommercielt i begyndelsen af januar. Hvis man klikker på "planlagte positioner," kan man se, hvor TDC's master skal stå.

Kortet, som IT- og Telestyrelsen stiller til rådighed, er dog ikke det bedste pejlemærke for, om danskere skal købe 4G-modem til bopælen. Det mener Ole Hauris, radio access network planning manager hos Telia.

"Det er bedst at bruge dækningskortet, for det er mere præcist," siger Ole Hauris og henviser til Telias eget kort.

Hvor mastekortet blot viser prikker i landskabet, er dækningskortet beregnet i forhold til, hvordan masterne sender ud i landskabet eller gennem byens gader. Han advarer dog mod at stole alt for meget på teleselskabernes dækningskort.

"Der er faktisk ikke nogen standarder for, hvordan man viser sit dækningskort," siger Ole Hauris.

Ifølge Ole Hauris har Telia valgt en konservativ målemetode, hvor indendørs dækning på kortet rent faktisk virker, og hvor udendørs dækning ikke svarer til, at kunden skal op på en stige for at kunne få pinde på dæknings-viseren.

Han har et godt råd til, hvordan kunder kan tjekke, om dækningskortene stemmer med de faktiske forhold. Senderne kaster ikke bølger ud i landskabet i en flot cirkel rundt om masterne. De har i stedet en "main beam", forklarer han. Det er stedet - eller stederne - lige foran senderen, hvor bølgerne når længst ud fra masten.

"Der er mere knald på foran end ved siden," siger Ole Hauris.

"Man skal kunne ane, at masterne har sådan en dækning," siger han.

Hvis dækningen rundt om en mast altså er meget rund, tyder det på et upræcist kort, mener han.

Opdateret klokken 12.50: I første version havde vi skrevet, at det ikke var muligt at se TDC's master, men det er faktisk muligt via "planlagte positioner".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere