Det har været den travleste og mest IT-sælgende sæson nogensinde hos verdens største onlinebutik Amazon.com.
Med en rekord på 2,8 millioner solgte enheder på en enkelt dag eller 32 enheder i sekundet, blev det denne sæson, at Amazon skulle springe alle rammer for onlinesalg på globalt plan, skriver firmaet i en pressemeddelese tirsdag.
Amazon.com, der siden sin etablering i 1995 gradvist har udvidet sit oprindelige fokus på bøger til også at omfatte en lang række forbrugsvarer, kan samtidig berette om en stor efterspørgsel efter forbrugerelektronik.
"Selvom bogforretningen satte ny rekorder under Thanksgiving i år, oversteg forbrugerelektronik-salget i de samme dage bogsalget og var dermed for første gang nogensinde Amazon's største varekategori," meddeler Amazon.
Det var især Apple comptuere, iPod Media Player, DVD'er og digital kameraer, der blev flået væk fra sitet.
Kunderne købte også mere end 1 million enheder fra Amazons musik afdeling i to uger i træk i december.
Og i alle dagene siden 25. november har Amazon solgt mere end ét ur i minuttet.
Trafikken på sitet toppede ifølge Amazons tracking program med en 700.000 brugere i løbet af en 60 minutters periode