Artikel top billede

Oracle opgiver at tjene penge på OpenOffice

Oracle dropper nu at videreudvikle OpenOffice, som i stedet skal videreføres som open source-projekt.

I en kortfattet meddelelse fortæller Oracle at man opgiver alle kommercielle interesser i OpenOffice.org. Det skal nu videreudvikles som et rent open source-projekt. Oracle vil heller ikke længere tilbyde en kommerciel version af kontorpakken.

Det kommer ikke som den helt overraskelse – allerede sidste år opstod der strid om projektets fremtid og der blev etableret en selvstændig organisation, Document Foundation, som satser på at videreudvikle OpenOffice.org pakken under navnet LibreOffice.

Den populære open source-baserede kontorpakke har sine rødder helt tilbage i 2000, hvor Sun Microsystems frigav en del af kildekoden til StarOffice. Sun har altid haft en vigtig rolle i projektet og denne rolle blev overtaget af Oracle, der købte Sun tidligere sidste år.

Document Foundation opstod som et forsøg på at løsrive kontorpakken fra Oracles kontrol og samtidig sikre at den kan videreudvikles helt fri for kommercielle interesser.

Den nye organisation havde ikke retten til navnet OpenOffice, så man valgte LibreOffice i stedet.

De fleste større open source- og Linux-firmaer som Red Hat, Canonical (Ubuntu) og Novell valgte at støtte LibreOffice, der dermed fik status som en ”fork” af det officielle OpenOffice.org projekt.

Oracle fortæller i sin pressemeddelelse, at man fortsat vil støtte udbredelsen af åbne dokumentformater som Open Document Format (ODF), som er en konkurrent til Microsofts Open XML. Det understreges også at Oracle fortsat vil investere stort i teknologier som MySQL og Linux, der har strategisk værdi for selskabets kunder.

Men fremover bliver det altså open source-fællesskabet og ikke Oracle, der skal videreudvikle OpenOffice.org. Det er uklart, hvad dette kommer til at betyde for LibreOffice.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere