Artikel top billede

Tura: 2010 var en rodet affære

Tilbehørsdistributøren forventer næste år en vækst på 30 procent efter et år, hvor fokus har ligget på at få fusionen mellem Tura og Hama på plads.

En noget rodet affære. Sådan beskriver Turas danske chef Jørgen Veith-Sørensen det forgangne år hos tilbehørsdistributøren. Et år som har stået i fusionens tegn efter forårets køb af konkurrenten Hama.

»Det er jo to virksomhedskulturer, der skal køres sammen. For eksempel har Tura lager og logistik i Sverige, mens Hama indtil for nylig havde lager og logistik i Tyskland. Det er først nu, det er kørt sammen, så vi kun har lager i Sverige,« fortæller Jørgen Veith-Sørensen.

Mens den skandinaviske Tura-koncern i det nylige regnskab viser et overskud på 24 millioner svenske kroner, kommer den danske afdeling igennem året »med et stort rundt nul«, som den danske chef udtrykker det.

»I betragtning af fusionen er det ganske tilfredsstillende for det første år,« siger han og fortæller, at Tura også har kunnet mærke finanskrisen i form af et større pres på priser, konkurser blandt kunder og et behov for en større indsats over for kunderne.

Da CRN i foråret talte med Jørgen Veith-Sørensen, fortalte han, at han forventede en stigning i salget på ti procent som følge af fusionen. Et mål som endnu ikke helt er nået.

»Den del af omsætningen vi selv har kunnet styre, har vi nået, og vi er gået frem på en række produkter. Problemet er, at vi bliver målt i den svenske krone, og den er jo blevet styrket med ti procent,« fortæller han.

Jørgen Veith-Sørensen er dog meget optimistisk med hensyn til fremtiden, nu hvor fusionen langt om længe er faldet i hak.

»Det er en stor styrke at være blevet del af en nordisk organisation, og det giver os adgang til viden, nye impulser og agenturer, hvilket er en kæmpe fordel. I forhold til danske forhold har vi nu et lager i ryggen, som vi ikke ville kunne komme i nærheden af, hvis vi blot var danske, og det betyder større leveringssikkerhed. Der er også en række nye ting på vej, og vi forventer en vækst på 30 procent i det kommende år,« siger han.

Han ønsker endnu ikke at løfte sløret for de kommende tiltag.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere