Kursusfirma køber kriseramte konkurrenter

Netcom Kursus har opslugt fire konkurrenter. "Når det er koldt på stadion, kan man vælge at rykke tættere sammen på lægterne. Gør man det ikke, kan det være, man fryser ihjel," siger direktør Niels-Henrik Hansen.

Netcom Kursus har udnyttet krisen på markedet for IT-kurser til at købe op.

Netcom Kursus har købt kursusudbyderne PersonalePartner, Erfa Kursuscenter, Team1 og dele af konkursboet efter Ajourit.

Fem kursusudbydere med tilsammen 230 ansatte og sammenlagt godt 150 millioner kroner i omsætning for et par år siden er på den måde blevet til ét firma med 34 ansatte og cirka 34 millioner kroner i omsætning.

- Når det er koldt på stadion, kan man vælge at rykke tættere sammen på lægterne. Gør man det ikke, kan det være, man fryser ihjel, siger direktør Niels-Henrik Hansen, Netcom Kursus.

Ikke sundhedstegn

Han havde dog så at sige foretrukket solskinsvejr i branchen.

- Jeg har kun gjort det af nød, fordi der er så skidekoldt på markedet. Det er ikke noget sundhedstegn, at der sker så mange opkøb. Jeg ville næsten hellere have haft, at vi alle fem eksisterede endnu og havde det rigtig godt, for det ville være tegn på et godt erhvervsklima, siger Niels-Henrik Hansen.

Markedet for IT-kurser er generelt krympet de senere år. Dels på grund af spareiver på uddannelsesbudgetterne i virksomheder. Dels fordi det offentlige er gået bort fra tanken om, at kurser i IT kan trylle arbejdsløse i job.

Men når efterspørgslen nu engang ikke er, hvad den har været i de gladere IT-dage, så er fusioner den mindst ringe løsning for både udbydere og kunder, mener Netcom-direktøren.

- I stedet for at vi alle har et halvtomt kursus i Excel for viderekommende, kan vi udnytte kapacitetsapparatet på en gunstigere måde sammen med arts- og lidelsesfæller. Kunderne kan slippe for halvfærdigt uddannelsesmateriale og alt for billige instruktører, mener Niels-Henrik Hansen.

Mere fair konkurrence

Netcom har efter direktørens udsagn fået nogle gode kontrakter på det seneste, blandt andet via opkøbene, der har tilført nye kompetencer og nye kunder i både det offentlige og det private. Direktøren afviser dog at offentliggøre navne på kunderne.

- Vi hjælpes godt af, at regeringen, siden den tiltrådte, har taget hårdt fat og fjernet konkurrenceforvridende subsidier til AMU-centre og erhvervsskoler, siger Netcom-direktøren.

Men for blot et år siden så det helt sort ud for Netcom Kurser. Inden opkøbene var Netcom nemlig selv ved at fryse ihjel. Virksomheden blev begæret konkurs i maj 2002, men benyttede Hafnia-modellen og genopstod i et nyt selskab og efterlod gælden i det gamle.

Kurser for milliarder

Netcom konkurrerer med to grupper af aktører. Når det handler om kurser sat i værk af arbejdsformidlingerne for at få ledige i job, er konkurrenterne blandt andre AS/3 og Mercuri Urval.

Når det drejer sig om IT-kurser til medarbejdere på private og offentlige virksomheder, hedder de større aktører for eksempel Superusers, EDB Højskolen, Azlan, 4D Konsulenterne, DIEU, Caslon IT, CSC Consulting Group og Teknologisk Institut.

I alt udbyder omkring 25 virksomheder IT-kurser i Danmark. Dertil kommer, at en række uddannelsesinstitutioner også driver kursusforretning.

Markedet for IT-kurser i Danmark udgør et sted mellem to og tre milliarder kroner.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering