Vi er blevet spammet i 25 år

Et forhadt fænomen kunne fejre 25 års fødselsdag i weekenden. Fødselaren hedder spam og har bestemt formået at gøre sig bemærket og holde sletteknappen i form hos e-mail-brugerne. Samtidig er nyt terræn under hastig erobring: SMS-spam til mobiltelefoner.

Den 3. maj 1978 blev spam født. Det var en amerikansk marketingchef i et computerfirma, der var den allerførste til at finde på at masseudsende en reklame-mail uopfordret.

Siden har spam udviklet sig til en daglig pestilens og tidsrøver på arbejdspladser.

"Spam-opfinderen" sendte den sågar til samtlige brugere af internettet, der dengang hed Arpanet og primært blev brugt at universiteter og andre offentlige institutioner.

E-mailen var en invitation til et åbent hus arrangement i Digital Equipment Corporation.

Dateringen af den første spam-mail har internet-historikeren Brad Templeton æren for. Det skriver den amerikanske avis, San Fransisco Chronicle.

Ifølge det amerikanske firma Brightmail, der tilbyder spamfiltre, udgør spam nu omkring 40 procent af al mailtrafik. I 2001 var andelen kun otte procent.

Helt risikofrit er det dog ikke længere at belemre netbrugere med reklame-mails, de ikke har bedt om. I sidste uge faldt hammeren for første gang over en dansk spammer.

Firmaet Fonn Danmark blev idømt en bøde på 15.000 kroner for at have sendt 156 reklamer via e-mail eller fax til ialt 50 modtagere.

Mobilens indbakke under erobring

Spam har samtidig bevæget sig ind på nyt terræn. Nu er vores mobiltelefoner ikke fredet for uønsket post.

Det demonstrerede mobilselskabet Debitel for nylig, da selskabet udsendte 12.000 reklamer som SMS i et forsøg på at få konkurrenten Telmores kunders opmærksomhed. Den sag efterforskes nu af politiet.

På en spam-konference i USA i forrige uge blev det oplyst, at mobil-spam forlængst er et udbredt fænomen i Japan, hvor teleselskabet NTT DoCoMos 38 millioner kunder dagligt modtager op til 30 SMS-beskeder, som er spam.

Spam fik først sit navn ti år efter sin fødsel. Inspirationen til det kom, da Monty Python lavede en sketch om skinken Spam på dåse, introduceret af Hormel Foods i USA i 1930'erne. Scenen er en restaurant, hvor gæsterne får serveret spam, uanset hvad de bestiller på menukortet. Selve ordet spam er en sammentrækning af "Spiced Pork and Ham".

Relevante link

FABEL - dansk forening til bekæmpelse af spam
CAUCE - amerikansk organisation mod spam




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.