Systematic vinder første bid af jagerfly

Det århusianske softwarehus Systematic er på vej til at underskrive sin første kontrakt med flygiganten Lockheed i USA. To softwareingeniører fra Systematic rejser nu til Texas for at øse af deres ekspertise til udvikling af jagerflyet Joint Strike Fighter.

Systematic får nu sin første bid af den gigantiske kage af ordrer, som udviklingen og produktionen af fremtidens jagerfly hos Lockheed i USA indebærer.

Softwarehuset skal bidrage til specifikationsarbejdet af Joint Strike Fighter, som flyet hedder.

Ordren betyder, at to af Systematics dataloger skal udstationeres i Texas de næste 12 måneder. De er specialiseret i interoperabilitet - det at kunne få forskellige IT-systemer til at tale sammen.

- De er valgt, fordi de er specialister i det felt, de er gode til at tænke kreativt og så går de godt i spænd med amerikanerne, fortæller Systematics administrerende direktør, Michael Holm.

Han afviser at sætte cifre på værdien af den første kontrakt med Lockheed, men erklærer sig meget tilfreds med den.

Koordinationen og integrationen er en stor affære, fordi jagerflyet skal være et internationalt fly, som skal kunne bruges i internationale operationer og fungere sammen med mange landes systemer i luften og på landjorden.

Det har krævet og kræver fortsat en masse benarbejde og kapital at gøre sine hoser grønne hos Lockheed.

Betalt 23 mio. kr.

Systematic har betalt 23 millioner kroner for overhovedet at kunne komme i betragtning som leverandør til det fremtidige jagerfly.

Til gengæld er der nogle uhyre interessante perspektiver i det for Systematic på længere sigt.

Softwarehuset arbejder fortsat på at få bidder af kagen på tre andre felter i Joint Strike Fighter.

Det er på felter med overskrifter som autonomic logistics, integrated testforce og mission systems.

Indtil videre er fem personer i Systematic involveret i JSF.

Tre andre danske virksomheder har også betalt for at komme i betragtning til JSF-ordrer. Det er Terma, Mærsk Data Defence og A. P. Møller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.