Danfoss køber estisk softwarehus

En division i Danfoss køber sig til softwareekspertise og international erfaring i Baltikum. Danfoss Drives har købt aktiemajoriteten i Proekspert i Estland med 20 medarbejdere.

Fra Gråsten i Sønderjylland til Tallin i Estland er der skabt en virtuel kompetencebro med Danfoss' opkøb af Proekspert.

På den ene side af broen står Danfoss Drives 1900 medarbejdere, der udvikler og producerer frekvensomformere, som styrer hastighed og ydelse i elektromotorer. På den anden står 20 estiske softwareudviklere. Det skriver JyskeVestkysten.

Sammen skal parterne sikre, at Danfoss får succes og afkast af nogle store investeringer i produktudvikling i år og i de kommende år, forklarer Kjeld Kückelhahn til JyskeVestkysten.

- Vi må sikre, at vi har adgang til et tilstrækkeligt antal højtkvalificerede udviklingsmedarbejdere, siger Kjeld Kückelhahn til avisen.

Motiverne bag Danfoss opkøb ligner således den beslutning, det danske spilfirma IO Interactive offentliggjorde for få dage siden. Hitman-selskabet har oprettet et selskab i Ungarn, fordi det her forventer at kunne skaffe de 400 udviklere, det forventer at få brug for i de kommende år.

Selskaber som Danfoss og IO Interactive kan desuden spare noget på lønudgifterne ved at benytte sig af softwareudviklere i øst, hvor lønniveuaet stadig ligger et godt stykke fra det danske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere