Hvad sker der, hvis man deler Nokia 7650 kameratelefoner ud til alle eleverne i en 7. klasse og lader dem lege frit med teknologien? Så blomstrer opfindsomheden og kreativiteten. Det viser et forskningsprojekt i Århus.
En dreng finder på at synge og optage lidt rap og får andre til at gøre det samme, og sådan skaber de en symfoni af rap-lydstumper.
Nogle piger, der snart skal konfirmeres, siger trosbekendelsen i kor og sender lydfilen til præsten i en email.
En anden finder på at bruge kameratelefonens zoom som kikkert til at tjekke grillbarens åbningstider.
Børnene bliver brugt som eksperter i forskningsprojektet Networking.Kids, ledet af Christina Nielsen og Ole Iversen fra Datalogisk Institut i Århus.
Det med netværket skal forstås som både det netværk, der dyrkes mellem mennesker og det netværk, der transporterer data og får apparater til at kommunikere sammen.
Forskerne undersøger, hvordan teknologien kan understøtte projektarbejdsformen, som er blevet meget udbredt både i børn og voksnes dagligdag. For eksempel har forskerne stillet skoleelever på tre forskellige skoler den opgave at lave en dugfrisk webavis produceret fra scratch på tre timer.
Mere tændt på IT
En af de, der med sin adfærd giver input til forskerne, er Tanja Lykke Mikkelsen, der går i 7.B på Katrinebjergskolen i det nordlige Århus.
Tanja Mikkelsen er indirekte med til at designe fremtidig teknologi Foto: Malene Grouleff |
- Alle gik og kiggede på den. Det var sjovt. Og så måtte vi bruge den alt det, vi ville, betoner Laila.
Hun har især taget mange fotos af steder, hun har været, og sendt dem til andre i klassen eller via email til venner. Tanja Lykke Mikkelsen fik også den idé at optage lidt lyd og video fra en film, hun så i biografen.
- Jeg kunne godt finde på at købe en mobil, der kunne tage billeder og sende MMS-beskeder, men først når flere har sådan en, siger teenageren, der normalt sender omkring 100 SMS-beskeder hver dag.
Derudover har hun pc, mobiltelefon, digitalkamera, fjernsyn, DVD og såmænd også en cykelcomputer.
- Jeg har lært en hel masse om teknologi, og hvordan det virker, det mere nymodens - altså GPRS, MMS og infrarød og sådan. IT er blevet mere interessant. Før syntes jeg, at en computer var ingenting, men nu er jeg blandt andet begyndt at spille Fifa på computeren derhjemme og finde billeder af fodboldspillere på nettet, fortæller Tanja Lykke Mikkelsen.
Nokia-telefonen med multimediefunktioner indbygget har nogle børnesygdomme og har derfor af og til været lidt bøvlet at bruge.
- Den er jo heller ikke designet til skolebrug. Men det er jo også netop det, projektet skal føre til: Teknologi designet til at indgå i undervisning, forklarer Christina Nielsen og Ole Iversen.
Samtidig med, at børn har en umiddelbarhed over for ny teknologi, så er de nemlig også lynhurtige til at se svagheder ved den og dropper den hurtigt, hvis den skuffer og er for besværlig, har forskerne konstateret.
Ikke bare sidde ved grå kasse
Idéen til projektet opstod, da de to forskere opdagede, at de har nogle af de samme "kæpheste".
- Vi tager afstand fra tanken om, at der skal være en pc per ansigt i folkeskolen. Vi mener, man skal væk fra tanken om, at læring altid skal foregå foran en grå kasse på skolen. Læring er at gå ud i virkeligheden og konstruere og producere, siger de.
Christina Nielsen og Ole Iversen Foto: Malene Grouleff |
Derfor går forskerne ind for, hvad de kalder "en mere samvittighedsfuld teknologioprustning". Det handler om, at børnene får en blandet værktøjskasse med apparater til at opsamle og behandle data. Så kan de vælge den mest velegnede teknologi til opgaven, siger forskerne.
De erkender, at det også kan ligne en stor omkostning, hvis skoler skal have et stort sortiment af teknologi. De påpeger, at det også kan være en mulighed at udnytte, at børnene rent faktisk selv ejer mobiler og andre dimser, selvom det umiddelbart rejser nogle betalingsspørgsmål omkring datatrafik.
Telefonerne er sponseret af Nokia, og TDC betaler datatrafikken. Sponsorerne har ifølge forskerne virket imponerede over børnenes innovations-talent og interaktionsidéer.
- Eleverne har blandt andet givet deres bud på - i nogle videoer - hvordan man blander fysiske materialer med den virtuelle verden, da de fik den opgave at "udvikle" teknologi til om fem år, fortæller forskerne.
Ting skal kunne tale sammen
Netop integrationen af de forskellige teknologiske værktøjer er meget afgørende.
- Når børnene kan glemme grænserne mellem teknologierne, kan de fokusere på indholdet. Det handler om at se teknologi i en større sammenhæng og acceptere, at én dims ikke kan gøre alting, siger forskerne.
Derfor er forskerne i fuld gang med at udvikle software og brugergrænseflade til et brugbart bud på, hvordan man samle input og output på tværs af mange forskellige apparater. Målet er at påvise, hvilke muligheder det giver, når integrationen er der.
- Der ligger utroligt meget værdifuld information rundt omkring i databaser, som det ofte ikke er noget problem at gøre tilgængelig. For eksempel et biologiopslagsværk. Eleverne mangler bare teknologier til at få adgang til oplysningerne, og helst dér og når de er relevante, siger Christina Nielsen og Ole Iversen.
Elever fra tre skoler i Østjylland er involveret i Networking.Kids. Studerende fra Informationsvidenskab på Århus Universitet bidrager med både praktisk hjælp og programmering.
Networking.Kids slutter til sommer med en præsentation af prototyper for undervisningsteknologi til inspiration for IT-producenter og undervisningsverdenen.
Det århusianske idélaboratorium, der bringer aktører sammen i udviklingsprojekter, Innovation Lab, er med i kulisserne.
Tanja Lykke Mikkelsen har sit bud på, hvad der venter forude.
- Jeg tror, at der bliver mere teknologi i skolen, og at alle vil have sådan en mobil (á la Nokia 7650, red.) om få år. Alle kommer til at leve i en computerverden, hvor der er teknologi overalt, siger Tanja Mikkelsen.
Relevant link
http://www.networkingkids.dk/" target=_blank>Websted om forskningsprojektet Networking.Kids