Edbpriser indrømmer skæve prisstigninger

Prisportal hævder, at deres ny prismodel er fair på trods af, at nogle forhandlere er ramt af store prisstigninger. Januar er højsæson for klik, lyder forklaringen.

Edbpriser.dk bekender, at nogle forhandlere betaler meget mere for at have deres varer på prisportalen efter den nye prisstruktur er trådt i kraft. Mens nogle forhandlere slipper billigere, skal andre betale meget mere for den samme ydelse.

»Det varierer meget, hvor nogle forhandlere har fået store stigninger og nogle har fået små stigninger, og nogle har fået et fald i det beløb, de skal betale til os,« siger afdelingschef Thomas Hvalsø Hansen, Edbpriser.

Da prissammenligningsportalen før jul præsenterede de nye priser for forhandlerne, forklarede afdelingschef i Edbpriser, Thomas Hvalsø Hansen, at forhandlernes regning vil være nogenlunde uforandret når den nye beregningsmodel var trådt i kraft. Forhandlerne vil »ikke mærke nogen kæmpe forskel,« hvis der ikke blev ændret i hvilke varer, der blev annonceret, sagde Thomas Hvalsø Hansen dengang til CRN.

I går skrev crn.dk om to forhandlere, der skulle betale henholdsvis tre eller syv gange så meget for januar som for december. De var overrasket over deres januarregning og var utilfredse med den nye prisstruktur.

Men det er ikke umiddelbart til at sammenligne de to måneder, forklarer Thomas Hvalsø Hansen. Januar er en måned med megen trafik, og det giver flere klik til forhandlerne end i en gennemsnitsmåned.

»Det er ikke umiddelbart til at sammenligne regningen for december, der følger antallet af produkter med regningen for januar, der følger antallet af klik. Januar er en højsæsonmåned med flere klik til forhandlerne end i en gennemsnitsmåned,« forklarer Thomas Hvalsø Hansen.

Varslet i god tid
Thomas Hvalsø Hansen forsvarer den nye prismodel, som han forklarer giver en bedre sammenhæng mellem de penge, som forhandlerne skal betale til Edbpriser.dk og den omsætning, som de selv får fra brugere, der klikker ind og køber.

»Jeg syntes den er fair, fordi vi stadig har attraktive priser. Vi er stadig i den billige ende af skalaen, når forhandlerne tager hensyn til de konventionsrater de får,« siger han.

Afdelingschefen mener ikke, at Edbpriser har været illoyale overfor de forhandlere. Der er ifølge ham ikke lagt skjul på, at prisen med den nye model kunne gå både op- og nedad.

»Vi har lagt de nye priser åbent frem i god tid, så forhandlerne kunne orientere sig om, hvad de vil betyde for dem. Jeg mener ikke, at vi skulle have vist beregninger til hver enkelt forhandler,« siger Thomas Hvalsø Hansen og fastholder, at Edbpriser nu har fat i den rigtige model.

»Den nye prismodel giver en bedre sammenhæng i forhandlernes forretning,« siger han.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere