Miracle får Oracles kursusafdeling

Oracle-huset Miracle overtager Oracle Danmarks kursusafdeling og knopskyder med både freelance it-konsulenter og hostingcenter.

Miracle med den navnkundige Mogens Nørgaard som direktør, ligger ikke på den lade side. Selskabet, der lever af sin ekspertise i den tunge ende af Oracles database-verden, er vokset til at blive landets største Oracle-partner.

Nu sætter Nørgaard og co. trumf bag væksten, og overtager det meste af Oracle Danmarks kursusafdeling.

I praksis bliver Miracle landets eneste Oracle Approved Education Center. Og mens Oracle selv fortsat vil markedsføre kurserne, så er det Miracle, der står for selve leveringen, kursuslokalerne og underviserne indbefattet.

Kursusvirksomheden, der vurderes at være en forretning i størrelsesordenen ti millioner kroner - omfatter også de øvrige områder, som Oracle gennem sine mange opkøb dækker, blandt andet Siebel CRM.

En lille håndfuld medarbejdere flytter med aftalen fra Oracle til Miracle, der dermed kommer op på en stab på knap 80 personer.

Personalelisten ventes at vokse meget mere, når Miracle Buddyshop lanceres. Denne del af selskabet skal være en base for freelance it-konsulenter, hvis arbejdskraft skal sælges til diverse it-projekter.

Buddy-shoppen bliver et selvstændigt ApS.

Derudover har det ølbryggende it-konsulenthus besluttet at lancere et konferencecenter/værested i det århusianske, et såkaldt Geekhouse, men inden skal Nørgaard og co. lige nå at eksperimentere med det komplette, topsikrede hosting-center, som de glade Miracle-folk har overtaget fra det tidligere FinansSystem, nu Blue Phoenix.

Øllets gode virkning på kreativiteten synes også at blive bekræftet på andre områder, hvor Miracle er aktiv, men skulle kunderne være i tvivl, kan de blot melde sig til sommerens store ølsmagningsdag, hvor firmaet inviterer Gud og hvermand til bryggeribesigtigelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere