IT smelter ind i sygehuset

Mikroprocessorer og sensorer vil infiltrere og forandre fremtidens sundhedsvæsen. Både pilleæsken og sengen bliver intelligente. Forskere og virksomheder har netop præsenteret de første opfindelser på Skejby Sygehus.

En vandseng, der masserer med lyd og bevægelser styret via internet. Det lyder måske som sjovt legetøj, men det er skam alvor.

Sengen kan med sin teknologi forebygge, at patienter får liggesår. Sårene fordobler typisk den tid, en patient ligger på sygehuset og koster årligt samfundet op mod to milliarder kroner.

Det er et af eksemplerne på indlejret IT, der er på vej ind på Danmarks sygehuse. Sengen blev demonstreret på en workshop om "pervasive healthcare", som Videnskabsministeriet, Dansk Industris IT-organisation ITEK og Innovation Lab Katrinebjerg holdt på Skejby Sygehus tirsdag.

Fra bogholder til butler

Hidtil er IT mest blevet brugt til bogholderi i sundhedsvæsenet.

Med pervasive computing er kimen lagt til, at IT smeltes ind i de fysiske omgivelser på sygehuset, i ambulancen og i hjemmet. Ligesom en diskret butler.

- Teknologien skal træde i baggrunden og bare fungere uden selv at fejle noget, som amtsborgmesteren i Århus, Johannes Flensted-Jensen (S), udtrykker det.

Pervasive computing
er betegnelsen for de nye muligheder som skabes, når processorer og sensorer bliver allestedsnærværende, integreres og kobles trådløst og usynligt sammen omkring os. Populært kaldes det IT i alting.
Det vil kræve store investeringer i forskning og udvikling, men omvendt også kunne give økonomiske gevinster på lidt længere sigt.

For eksempel når liggesår forebygges og nogle af de dyre indlæggelsesdage på sygehuset kan undgås, fordi patienten ikke behøver at blive vendt af personale hver anden time døgnet rundt.

En patient på et sygehus koster omkring 5000 kroner i døgnet at have liggende. Investeringen i bærbare vandmadrasser, der kan udlånes til hjemmebrug, vil således relativt hurtigt kunne tjenes hjem.

Færre fejl

For de syge selv skulle gevinsterne også gerne være til at mærke, var budskabet på tirsdagens workshop. De vil opleve mere sammenhæng i behandlingen og færre fejl med den pervasive healthcare.

Det kan være i ved hjælp af den intelligente pilleæske. Den holder nidkært øje med, om det er den rigtige patient, der tager den rigtige medicin, og om det sker på det rigtige tidspunkt.

En undersøgelse på Vejle Sygehus har vist, at ti procent af patienterne blev alvorligt fejlmedicineret.

Endnu ingen profit

Foreløbig tjener eller sparer hverken producenter eller sygehusvæsenet dog penge. Der er stadig tale om udviklingsprojekter.

Men politikerne satser på at få valuta for pengene på sigt i håb om at imødegå det stigende økonomiske pres på sundhedsvæsenet.

- Hvis vi fortsat vil levere høj kvalitet, er vi nødt til at se på, hvor vi får mest sundhed for pengene, og her kan teknologien hjælpe os, siger Johannes Flensted-Jensen.

Han forestiller sig "hospitaler uden mure" fremover, forstået på den måde, at behandling og pleje takket være ny teknologi og trådløs kommunikation kan foregå derhjemme.

Maskiner kommunikerer mere

Motoren i udviklingen er de stadigt billigere mikrochips og sensorer samt et velfungerende digitalt motorvejsnet for de data, der skal sendes og modtages.

- I 2005 vil der være flere opkald mellem apparater end mellem mennesker. I 2020 vil der være 30 gange så mange opkald mellem apparaterne som mellem mennesker, spåede Danmarks Mr. Pervasive, Preben Mejer, udviklingsdirektør i TDC og leder af Innovation Lab, på workshoppen.

Flere end 120 mennesker fra både IT-sektoren og det øvrige erhvervsliv, sundhedssektoren og universitetsverdenen var mødt op på Skejby Sygehus nord for Århus tirsdag for i fire timer at høre om udviklingen, tendenserne og perspektiverne for området.

Det kan man også læse om i en dugfrisk rapport fra Århus-regionens IT-råd, som en 50 mand stor tænketank har bidraget til. I tænketanken for pervasive healthcare sidder både politikere, sundhedsfolk, forskere og IT-folk fra blandt andre Systematic, WM Data ESolutions og CSC Scandihealth.

Ikke klar til livskritiske opgaver

Rapporten konkluderer, at "IT kan modnes til en platform for allestedsnærværende interaktiv sundhedsomsorg". Men før den modning er sket, er det for risikabelt at putte IT i alting på sygehuset.

Det blev påpeget i debatten på Skejby Sygehus tirsdag, hvor der ironisk nok var de for konferencer klassiske problemer med at få en pc-projektor til at fungere.

- Pervasive computing er skideskægt, men det er ikke modent til at redde menneskeliv, sagde læge Niels Boye, der samtidig er redaktør af rapporten om pervasive healthcare. Heri konkluderer han:

"Der er ingen tvivl om, at kunderne må acceptere at betale for ekstra stresstestning af soft- og hardware. Det har aldrig været et problem i en branche, hvor det gjaldt om at slå folk ihjel - militæret. Nu skal det blot indføres i en branchen, hvor det gælder om at redde folk og førlighed - sundhedsvæsenet."

Rapporten er en del af det såkaldte Teknologiske Fremsyn, som Videnskabsministeriet har sat i værk. Næste workshop om pervasive computing handler om IT i byggeri og finder sted i Aalborg i næste måned.

Relevante links

Visionsrapport om pervasive healthcare fra Århus-regionens IT-råd (pdf)

Center for Pervasive Healthcare Århus Universitet

Kompetencecenter ISIS Katrinebjerg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere