Ny direktør i Datapro skal sikre større bredde

Datapro har ansat Brian Atli Andersen som ny administrerende direktør. Brian Atli Andersen kommer fra en stilling som divisionsdirektør i firmaet Hands, hvor han også var en del af den danske direktion. Den nye direktør skal give det forhandlerhuset en større bredde inden for handel og logistik.

»Gennem de sidste 10 år har jeg arbejdet med forretningssystemer og med understøttelse af virksomheders behov. Det betyder, at jeg har et godt kendskab til dette område og til de løsninger, som er interessante for dagens virksomheder. Jeg ser derfor et kæmpe potentiale i Datapro,« siger Brian Atli Andersen.

»Med min solide erfaring i relation til forretningssystemer samt min erfaring med at samarbejde med Danmarks mindre og mellemstore virksomheder kan jeg skabe store forretningsfordele for vore kunder sammen med Datapros fantastisk dygtige konsulenter. Så jeg glæder mig meget til de nye udfordringer,« siger han.

»Vi ønsker at tiltrække kunder og medarbejdere, der ser en værdi i langsigtede samarbejdsrelationer, hvor der skabes reel værdi for begge parter, og hvor kunden kender den konsulent som kommer - også næste gang. Alt for mange kunder oplever en manglende kontinuitet i deres samarbejde med deres edb-leverandør - det vil vi ændre på.

»Vi ser derfor også en værdi i at kunne understøtte integration og dataudnyttelse i virksomheden. Her vil vi udnytte den store systemviden, vi allerede har omkring administratitive systemer og samarbejdssystemer og udbygge den med stærke kompetencer på de områder, der er vigtigst for vore kunder fremover. Det forventer vi os meget af,« slutter Brian Atli Andersen.

Datapro er leverandør af IT-forretningssystemer, der bygger på Navision og Lotus Notes, ligesom selskabet installerer, drifter og vedligeholder netværk. Virksomheden har to ejere - den ene er Stig Hølledig, som opbyggede konsulenthuset Corebit, der på sit højeste niveau, før det blev solgt til Icon Medialab i år 2000, havde 250 medarbejdere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere