IBM i svagere fremgang end ventet

IBM øgede sit overskud i årets første kvartal, men ikke helt så meget som ventet af analytikerne. IT-giganten fastholder dog sine mål for hele året.

IBM's resultat for årets tre første måneder blev en anelse dårligere end ventet af de fleste analytikere. Salget af hardware faldt, mens opkøb var med til at styrke en række andre forretningsområder.

IT-giganten fik et overskud på 9,7 milliarder kroner. Og selv om det var en stigning på otte procent i forhold til samme periode sidste år, var det altså lidt mindre end ventet.

Salget steg med 11 procent til 139 milliarder kroner, og det var til gengæld mere end forventet. Europa stod for den klart største fremgang og bidrager nu - sammen med Asien - for over halvdelen af IBM's salg. Det skyldes dog også valutaudsving.

IBM's køb sidste år af PwC Consulting var med til, at koncernens lukrative division for IT-tjenesteydelser røg i vejret med 24 procent.

Også salget af software steg, men ikke takket være Lotus og Tivoli, der begge havde tilbagegang.

Database-produktet DB2 - herhjemme kendt fra Danske Bank-nedbruddet - blev langet 22 procent flere gange over disken. Det samme gjorde IBM's servere.

Salget af hardwareprodukter faldt samlet en anelse til 40 milliarder kroner.

Godt tilfreds i et hårdt marked

IBM-chef Sam Palmisano erkender, at der er tale om et "varigt vanskeligt marked". Netop derfor mener han, at IBM's resultat er stærkt og kendetegnet ved, at selskabet har vundet markedsandele på vigtige områder.

Selskabet er klar til fortsat at bruge store summer på udviklingsarbejde og opkøb at flere virksomheder

For hele året forventer IBM fortsat en omsætning på godt 600 milliarder kroner og en indtjening på omkring 30 kroner pr. aktie.

Aktien steg marginalt i eftermarkedet på Wall Street efter udmeldingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere