Danmark vil tiltrække polske ingeniører

En stribe organisationer går i gang med at kortlægge 4000 polske ingeniørers holdninger og kompetencer. De vil sikre sig, at Danmark kan tiltrække polakkerne, når der om få år opstår flaskehalsproblemer igen.

Alt imens arbejdsløsheden for danske ingeniører stiger svagt, er en række danske aktører gået i gang med at undersøge rekrutteringsmulighederne i det nye EU-medlemsland Polen.

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Dansk Industris IT-organisation ITEK, Dansk Metal, AF-Storkøbenhavn og PLS Rambøll Management står bag initiativet, der er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

De forventer, at den globale konkurrence om specialister vil skærpes i den nærmeste fremtid og ønsker, at Danmark skal være på forkant.

4000 ingeniører tjekkes

Organisationerne kortlægger kompetencer og værdier hos 2000 polske ingeniørstuderende og 2000 færdiguddannede ingeniører samt metalarbejdere.

Kortlægningen skal vise, hvad ingeniørerne kan rent fagligt, men også hvordan de ser på arbejdstid, efteruddannelse og familie.

På den måde skal organisationerne bliver klogere på, hvad der vil være afgørende for, om en polsk ingeniør vil emigrere til Danmark.

- Lande som USA, Canada og Tyskland har længe været gode til at tiltrække eksperter fra hele verden. Danmark har også brug for at kunne tiltrække dygtige specialister, så vi får skabt nogle internationale udviklings- og forskermiljøer, siger Ole Marqweis, formand for IDA's arbejdsmarkedsudvalg.

Skal ikke erstatte arbejdsløse

Men han understreger i samme åndedrag, at der på ingen måde lægges op til at importere arbejdskraft på områder, hvor danske ingeniører går arbejdsløse. Lige nu gælder det alle ingeniørkategorier.

- Den stigende ledighed gør det ikke aktuelt på nuværende tidspunkt at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, slår IDA fast.

Undersøgelsen forventes færdig i slutningen af september.

På det seneste er den hidtidige import at polske IT-folk via jobkort-ordningen blevet kritiseret af både af fagforeninger, politikere og arbejdsløse danske IT-folk. Utilfredsheden skyldes blandt andet løndumping.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere