Tallene for HP i 3. regnskabskvartal i 2005/2006 viser, at koncernen fortsætter den positive udvikling fra de foregående kvartaler. En fremgang i omsætningen på fem procent til 128 milliarder danske kroner i 2. kvartal, ser ud til at kunne gøre HP større end IBM for hele året.
IBM, der traditionelt har været større end HP, havde ellers en omsætning, der var 10 milliarder større end HP's i 4. kvartal 2005, men det er indhentet, og i dette kvartal er de to firmaer lige store. IBM har blandt andet frasolgt, deres pc-division, samtidig med at HP har fremgang i omsætningen.
Også overskuddet steg hos HP fra 425 millioner kroner i 2. kvartal sidste år til 8,75 millarder i år. Resultatet var i det hele taget lidt bedre, end analytikerne havde forventet og udløste en stigning i HP's aktiekurser på børsen i New York.