Artikel top billede

B4restore har globale ambitioner

B4restore er IBMs største partner på enterprise-storage i Danmark. Men for søsterselskabet Debriefing Software går drømmen langt ud over Danmarks grænser.

B4restore er Danmarks største IBM-partner på storage, og satser nu på at blive det samme for EMCs storage-portefølje. Det hele handler om søsterselskabet Debriefing Software, hvor B4restore har sit hemmelige våben. Midlet og fremtiden er nemlig styring af storage fra skyen via et program, som er udviklet i søsterselskabet Debriefing Software.

B4restores forretningssucces skyldes ifølge direktør Henrik Lind, at de laver løsninger, som er baseret på deres egen software til at administrere storageløsninger via nettet – eller via skyen, som Henrik Lind foretrækker at beskrive det.

Wizards Storage Portal eller i daglig tale WSP er den software, som B4restore tilbyder at bygge løsninger op omkring, når de er ude hos deres kunder. Det har de indtil videre gjort siden 2003, hvor Henrik Lind og hans partnere startede den århusianske storageforhandler.

Allerede fra starten handlede det ikke kun om at sælge råt jern. Allerede fra starten begyndte B4restore at udvikle eget software til at styre de storageløsninger, de sætter op ude hos kunderne.

Cloudbaseret
Efter et par år flyttede B4restore udviklingen af WSP-softwaren over i et andet selskab, for at kunne fokusere bedre på udviklingen af softwaren.

»Vores egenudviklede software ligger i søsterselskabet Debriefing Software. Og man kan sige, at det er i Debriefing Software, at eventyret for alvor begynder,« fortæller Henrik Lind.

Han beskriver selv WSP, som et stykke omfattende og ret avanceret software.

»I dag kalder vi det cloudbaseret Storage Ressource Management, selv om hverken begreberne cloud eller software-as-a-service var opfundet dengang i 2003, hvor vi gik i gang med udviklingen,« siger Henrik Lind.

Ved at flytte softwareudviklingen over i Debriefing Software, konkretiseredes ideen om, at WSP skulle sælges via andre forhandlere – ikke kun B4restore. Selv om Henrik Lind understreger, at B4restore stadig er en vigtig del af strategien.

»Debriefing Software handler med forhandlere, og vores bedste forhandler er B4restore. Man kan sige, at B4restore er vores showcase for Debriefing Software, som vi tager med, når vi skal ud i verden og tale med andre forhandlere,« siger Henrik Lind

'Han fortæller, at Wizards Storage Portal (WSP) allerede fra starten har været kernen i forretningen bag B4restore.

»WSP er vores hjertebarn. Via det overvåger vi i dag omkring 30.000 servere globalt. Primært i Danmark og så via danske virksomheder, der er repræsenteret globalt,« siger Henrik Lind.

Det har også helt fra virksomhedens start været klart, at WSP havde muligheder ud over Danmarks grænser. Ambitionen var global.

»De udfordringer, som kunder sidder med i Danmark, har kunderne også i resten af verden. Derfor har vi fra starten haft en forventning om, at der var et globalt potentiale. Her har vi haft glæde af, at vi har en bestyrelse, der har sagt til os, at vi ikke skulle gå for tidligt eller for sent ud.«

Ifølge Henrik Lind er WSP-softwaren blevet godt modtaget, og han tror på, at andre EMC-partnere rundt i verden vil tage den til sig.

Moden til offensiv
»65 procent af de amerikanske forhandlere vil gerne i gang med at tilbyde managed service offerings. De mangler en enabler. Der håber vi, at WSP gennem vores samarbejde med EMC kan blive netop den enabler,« siger Henrik Lind.

Han tror på, at tiden lige nu er meget moden til at sætte en offensiv i gang for WSP-softwaren.

»Finanskrisen har ikke nødvendigvis været dårlig i forhold til Debriefing Software. Før var det et spørgsmål om, hvor hurtigt storageforhandlerne kunne levere de nødvendige terabytes. Men da finanskrisen kom, vendte mentaliteten. It-cheferne har ikke det samme budget til rådighed som tidligere. Derfor har de brug for at se, hvad de bruger alt deres kapacitet til. Og der står vi stærk med WSP, fordi det er en cloudbaseret løsning, hvor der er et månedligt servicefee. Det vil sige, at det ikke er store dyre investeringer, men det, der i den verden hedder operational expenses. Og det passer meget bedre lige nu,« siger Henrik Lind.

Læs hele portrættet af B4restore i det nye nummer af CRN, som netop er kommet på gaden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere