Artikel top billede

Leasingcirkus plager Konica Minolta

Krakket Konica Minolta-forhandler efterlader tocifret milliongæld.

Halvandet år efter at Konica Minolta fyrede Horsens-forhandleren AM IT Partner efter brud på producentens etiske regler, er der nu ved at komme skred i sagen.

Kort efter opsigelsen fra Konica Minolta gik forhandleren konkurs og blotlagde et leasingcirkus, hvor de to tidligere direktører, Lars Bo Midtgaard og Claus Andersen, havde ført en stribe kunder bag lyset med forfalskede serviceaftaler og fupkontrakter. Indtil videre lyder regningen fra kreditorerne på 21 millioner kroner.

Sammen med konkursboets kurator Bjørn Wittrup har Konica Minolta sagsøgt de to tidligere direktører med krav om erstatning på 1,6 millioner kroner. En større kulegravning af selskabets regnskaber, som ventes færdig ved udgangen af denne måned, kan dog føre til, at det endelige krav kan blive betydeligt større.

»Jeg har en forventning om, at ikke alle leasingaftaler er medtaget i regnskabet, og det kan i teorien føre til, at jeg forhøjer erstatningskravet mod den tidligere ledelse,« siger Bjørn Wittrup.

AM IT Partners bankforbindelse, Konica Minolta og de involverede leasingselskaber har tilsammen godt 17 millioner kroner til gode i konkursboet. Dertil kommer krav fra en række kunder, som efter konkursen pludselig stod uden service på deres print- og kopimaskiner.

Samtidig er politiet i Horsens efter flere politianmeldelser af de to direktører ved at afslutte deres efterforskning, som forventes at føre til en sigtelse for bedrageri.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Bo Midtgaard og Claus Andersen, som i dag er aktive i den Vejle-baserede kopiforhandler Totalkopi.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Konica Minoltas direktør Martin Rahbek.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere