IT-PROFIL:: Mangler tid til at forfølge sine ideer

At springe ud som iværksætter er det bedste B4Restores sales director Vivi Lind nogensinde har gjort.

Hvad holder du mest og mindst af ved it-branchen?
It-branchen er en af de mest innovative brancher, og det gør, at man hele tiden skal forny sig og udvikle sine koncepter. Samtidig kommer man helt tæt på en række store danske og internationale virksomheder og er med til at påvirke beslutningstagerne til at tænke nyt. Den kombination holder jeg meget af.
It-branchen største udfordring er, at der bliver fokuseret alt for meget på pris og enkeltprodukter. Det får mange virksomheder til at glemme at se på løsningen som helhed. Det, der er den billigste løsning på kort sigt, er nemlig sjældent det, der understøtter forretningen bedst på længere sigt.

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
Mit drive, som gør, at jeg stort set altid når mine mål eller mere til.

Og hvad er du mindst stolt af?
Når man selv har været med til at opbygge en virksomhed fra bunden, kan man nemt blive revet så meget med, at det går ud over familien. Men jeg er med tiden blevet meget bedre til at organisere min hverdag og har igen fået mere tid til mit familieliv.

Hvilken person i it-branchen har betydet mest for dig?
Steve Jobs havde en drøm om at forny branchen og fik succes med det fra en garage. Selvom han blev fyret i processen, så forblev han tro mod sin overbevisning og vendte stærkere tilbage. Den type af moderne eventyr er en stor inspirationskilde for mig.

Hvor ville du være i dag, hvis du kunne gå tilbage i tiden og selv udforme din karriere?
Jeg er meget tilfreds med, hvordan min karriere har udviklet sig. Jeg sætter hele tiden højere mål i mit arbejdsliv, og derfor er det også gået hurtigt frem for mig. Men hvis jeg skulle ændre noget, ville jeg nok være sprunget ud som iværksætter noget før, fordi det er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Hvad laver du om ti år?
Om ti år har vi fået succes med vores internationale strategi for vores softwareselskab, Debriefing Software, og vi har fået åbnet markeder i hele Europa og ikke mindst i USA. Jeg bor derfor halvdelen af året uden for Danmark og bruger halvdelen af min tid på B4Restore og resten på nye projekter.

Hvilket job – ud over dit nuværende – ville du have, hvis du var økonomisk uafhængig og kunne vælge frit?
Så ville jeg arbejde med at få nogle af mine idéer fra tegnebrættet ud i verden. Jeg ser hele tiden nye muligheder for at kunne lave et produkt, som jeg synes mangler ude i verden, men har aldrig tid og mulighed for at forfølge det, som det er i dag.

Hvad er den største trussel mod din del af branchen?
Beslutninger i storage- og backupbranchen bliver for ofte taget ud fra en snæver økonomisk tilgang. Det giver et alt for ensidigt fokus på pris for tidligt i processen, og man glemmer derfor at stille de rigtige spørgsmål.

Hvad ville du gøre, hvis du var Danmarks it-minister?
Jeg ville være handlekraftig, så vi ikke igen om ti år taler om de samme udfordringer, vi talte om for ti år siden. Demokrati er godt – men der er også behov for stærke ledere, der vil udvikle Danmark. Det kan godt være, jeg ikke kom til at sidde længe på taburetten, men hellere det end at sidde på den for længe uden at udrette noget godt.

Hvordan takler du arbejdspres?
For mig er det helt normalt at have meget travlt. Jeg trives godt med det. Når presset er størst, sørger jeg for at prioritere benhårdt og fokusere.

Hvordan kobler du af?
Jeg forsøger at være god til at balancere privatliv og arbejdsliv og dermed skabe frirum i dagligdagen. Men jeg skal stadig lige huske mig selv på, at man ikke skal have en iPhone i hånden døgnet rundt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere