Fogedforbud mod dybe links fra Singapore

Danske Dagblades Forening har vundet en sejr i kampen mod systematisk linkning til danske internetaviser. Fogedretten fastslår med et forbud, at man ikke kan omgå den danske lov om ophavsret ved at drive en nyhedssøgetjeneste fra den anden side af kloden.

Det danske selskab Web Intellegence Techonology, der tidligere hed Visator, må ikke videreformidle dybe link og uddrag fra danske netaviser, selv om det foregår fra et Singapore-baseret søsterselskab.

Sådan blev udfaldet i en fogedsag i dag - en sag anlagt af Danske Dagblades Forening mod Visator i januar 2003.

Dagbladenes organisation er vældigt godt tilfreds med kendelsen, som den ser som en sejr i dens kamp mod såkaldte "snyltertjenester".

- Vi er glade for, at vi har fået fastslået, at man heller ikke kan lave den slags numre ved at flytte sin tjeneste til udlandet. Virksomheder, der driver nyhedstjenester baseret på dagbladenes indhold uden aftaler med dagbladene, kan dermed ikke unddrage sig ansvar ved at udbyde tjenesterne fra tredielande, siger konsulent og jurist Holger Rosendal, Danske Dagblades Forening.

Sejr for nettets sundhed

Han understreger, at DDF ikke er imod dybe links som sådan. Tværtimod.

- Men det kan ikke være rigtigt, at man kan bygge en forretning op på andres materiale uden at skulle betale for "råvarerne". Derfor er denne kendelse en sejr for internettets sundhed. Det ville jo være umuligt at opbygge en forretning på nettet, hvis nettet var et helt anarkistisk og retstomt rum, mener Holger Rosendal.

Danske Dagblades Forening har tidligere kørt og vundet en lignende sag mod nyhedssøgetjenesten Newsbooster. Nu er der ikke umiddelbart flere sager på vej i den boldgade.

Fogedsagen var dyr

Visator sagde i februar i år, at selskabet lukkede sit danske kontor og selskabet bag, Web Intelligence Technology ApS. Det står heller ikke længere som "lokal partner" for Singapore-selskabet, der driver nyhedstjenesten.

Ifølge den daværende direktør Anders Nielsen var baggrunden for lukningen netop den fogedsag, som Danske Dagblades Forening anlagde i januar. Den gjorde det urentabelt at drive forretning i Danmark, sagde han dengang til Computerworld Online.

Visator havde ellers forsøgt sig med at sælge nyhedstjenesten fra til et selskab i Singapore for at slippe uden om juridiske krav herhjemme, og Anders Nielsen havde fra starten svært ved at forholde sig til fogedsagen fra Danske Dagblades Forening.

Web Intelligence Technology ApS har stadig en adresse og et telefonnummer i København, men der er ingen, der svarer telefonen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere