Tech Data etablerer sig nu på det norske marked med eget kontor i Oslo. Det sker efter, at de i gennem flere år har betjent markedet fra Sverige og gennem nichedistributøreren, Azlan, der er ejet af Tech Data.
»Potentialet for Tech Data i Norge og i hele Norden er betydeligt. Vi har opbygget et centraliseret 1. klasses logistiksystem, og etableringen af det nye kontor i Oslo vil styrke vores stilling yderligere,« siger Jonas Elmgren, Managing Director for Tech Data i Norden, i en pressemeddelelse.
Chef for Tech Data i Norge bliver Erik Frøystein. Han kommer fra SMG, hvor han var vicedirektør.
Tech Data havde en omsætning på næsten 120 milliarder på verdensplan i regnskabsåret, der sluttede 31. januar 2006 og har over 90.000 forhandlere skriver Dagens it.