[image/mld.jpg]
Multi-Layer Display LCD, forkortet MLD for enkelthedens skyld, er en teknik, der bygger på to eller flere LCD-paneler i et og samme apparat. Panelerne bruger samme baggrundslys, og ideen er at skabe et dybdeindtryk af det, man ser på skærmen. Der er altså ikke tale om rigtig 3D, men effekten skulle minde om det.
Firmaet bag hedder passende PureDepth. De har nu allieret sig med Samsung for at lave skærme til håndholdte enheder, og Sanyo når det kommer til mobiltelefoner, spil og navigation. Vi håber, de går i dybden med MLD, for det ser spændende ud, hvis man skal dømme fra de tilgængelige billeder.