TDC-teknikere raser over lønnedgang

Hundreder af teknikere i TDC har fået den besked, at deres job skal forsvinde, men at de kan få et nyt job i TDC og gå ned på startløn. Det vækker stor vrede, og nu kæmper Telekommunikationsforbundet for en mere spiselig løsning for teknikerne.

Stor utilfredshed ulmer blandt hundreder af teknikere i TDC-koncernen. Årsagen er, at TDC er i gang med en større omrokering i koncernen, der skal gavne forretningen ved at flytte de ansatte derhen, hvor der er mest at lave.

Ifølge Telekommunikationsforbundet er mellem 300 og 500 TDC-medarbejderne, siden processen startede i november, blevet indkaldt til et individuelt møde med chefen og fået et tilbud à la dette:

"Din stilling som teletekniker bliver nedlagt. Men du kan få et job som sælger i en telebutik og gå 5000 ned i månedsløn."

Lønnedgangen begrundes med, at man bliver nyansat og dermed kommer på startløn påny.

Andre har fået at vide, at alternativet er en stilling i en anden landsdel, således at de risikerer at skulle rykke hele familien op med rode.

For andre igen er der tale om mindre radikale ændringer i deres job, for eksempel justeringer i stillingsbeskrivelsen og nogle af arbejdsopgaverne.

Nogle medarbejdere har accepterettilbuddet, men langt fra alle. Mange frustrerede medarbejdere har valgt at vende skråen og rådføre sig med deres tillidsmand og fagforening.

- Måden, det foregår på, skaber surhed blandt medarbejderne. De føler, at ledelsen går til værks på en lidt grov og arrogant måde, hvor signalet er: Nu skal du gøre sådan, ellers har du ikke det job længere, siger faglig sekretær i Telekommunikationsforbundet John Nim.

Han håber, at forflytningerne til ubesatte jobs i TDC kan gennemføres på en mindelig og tilfredsstillende måde.

Til det formål har fagforeningen formuleret fire punkter som udspil til fælles vilkår i processen:

1. En frivillig fratrædelsesordning
2. Et jobcenter med overblik over samtlige ledige stillinger i TDC - for tiden 300.
3. En generel opkvalificering af de ansatte og uddannelsesplaner forud for forflytninger.
4. Ingen lønnedgang.

Telekommunikationsforbundet har inviteret TDC-ledelsen til forhandlingsbordet, men ledelsen har endnu ikke svaret.

I modsætning til en række andre virksomheder i IT-og telesektoren forsøger TDC at undgå store prikkerunder. Topchefen Henning Dyremose sagde i efteråret 2002, at han betragter sådanne runder som "dårlig ledelse".

Det hører med til billedet, at TDC fra sin tid som monpol har en del medarbejdere ansat på tjenestemandsvilkår. Tjenestemænd er særdeles dyre at fyre, fordi de typisk har krav på to trediedele af deres løn op til fem år efter en fyring.

TDC's overskuddet voksede med over 50 procent til 2,2 milliarder kroner sidste år.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere