Tipstjenesten lukker internet-konkurrent

OPDATERET MED RETTELSE I BUNDEN: Det nordjyske internet- og spilfirma Toplotto drejer nøglen om i denne uge efter bare et halvt års levetid. Dansk Tipstjeneste trækker Toplottos spiltilladelse tilbage og truer med en politianmeldelse.

Tipstjenesten trak i denne uge internetvirksomheden Toplottos spiltilladelse tilbage.

Det har tvunget internetselskabet til at dreje nøglen om.

Hermed har de omkring 10.000 personer, som nåede at tilmelde sig nordjyske Toplottos lottospil, deltaget i deres sidste trækning med klubben.

Ifølge Dansk Tipstjeneste skal Toplotto lukke, fordi selskabet er på kant med loven.

- Tipstjenesten har monopol på pengespil i Danmark. Toplotto har forsøgt at drive virksomhed som en form for mellemhandler. Det er ulovligt, siger Thomas Rørsig, der er informationschef i Dansk Tipstjeneste.

- Derfor har vi trukket deres spiltilladelse tilbage, og overvejer stadig, om vi skal melde Toplotto til politiet, siger han.

Tvivlsomme forretningsmetoder

Toplotto fik omkring 10.000 tilmeldinger til deres lotto-klub, hvor spillere via internettet tilmeldte sig klubben og spillede med i et fælles system.

Virksomheden ville med denne service tjene penge på at spille lotto for folk, der blot skulle indbetale et fast beløb om måneden.

- Vi havde stor succes i begyndelsen, men desværre kom vi til at udfordre Dansk Tipstjenestes monopol. Det skulle vi ikke have gjort, siger Mads Peter Veiby, der er direktør for Toplotto.

Dansk Tipstjeneste var i starten af februar ude og kritisere Toplotto for selskabets forretningsmetoder, som tipstjenesten mente var tvivlsomme.

Kritikken gik på, at Toplotto ikke fortalte spillerne, at hver gang de betalte 20 kroner, fik de kun lotto-rækker for de seks.

Firmaet beholdte med andre ord 70 procent af deltagernes indskud.

- Vi er de eneste i Danmark, der har tilladelse til at tjene penge på spil. Det har politikerne besluttet, og det står i loven.

- Vi skulle jo tjene penge. Det er dyrt at have ansatte, webservere, computere og alt det andet, der hører med til at drive en fornuftig forretning, siger Mads Peter Vejby.

Mads Peter Vejby oplyser, at sidste uges spilrunde bliver den sidste.

- De kunder, der har betalt forud, får deres penge tilbagebetalt 1. april, siger han.

RETTELSE

I den oprindelige udgave af denne artikel havde indsneget sig en fejl. Det var ikke Jan Emil Brøndum, som Computerworld Online havde talt med, men derimod direktør og medindehaver Mads Peter Vejby, som det nu fremgår af artiklen.

Computerworld Online beklager fejlen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere