Citrix: Nu til SMB-markedet

En ændret licenspolitik hos Citrix åbner nu op for løsninger til de små og mellemstore danske virksomheder.

Det har tidligere været en dyr fornøjelse at investere i en Citrix-løsning, og derfor har det primært været forbeholdt større virksomheder at tilgå centralt placerede applikationer via Citrix. Nu har Citrix imidlertid valgt at bundle sine licenser med Microsoft, og det skærer næsten halvdelen af prisen per medarbejder.

»Tidligere har det været dyrt for små virksomheder, fordi de skulle investere i servere og samtidig skulle have både terminallicenser fra Microsoft og licenser fra Citrix,« siger Erik Testmann, administrerende direktør i firmaet Contest, der er autoriseret Citrix-partner i Danmark.

Men aftalen mellem Citrix og Microsoft om at bundle licenserne giver billigere priser, og dermed er der åbnet op for, at Citrix kan bevæge sig ned i markedet.

Med produktet Citrix Access Essentials, CAE, kan man nu få en løsning, der koster omkring 7000 kroner for fem brugere, hvilket er næsten halv pris i forhold til de klassiske løsninger.

Erik Testmann forklarer over for CRNs søsterblad ComON, at CAE i modsætning til de store løsninger kun kan køre på én server, hvilket i praksis giver en begræsning på op til 15-20 brugere. Og derudover er den væsentligste forskel, at CAE tilgås via et webinterface, hvorimod brugeren normalt får en oplevelse af, at applikationen ligger på hans egen computer.

»Der er kun meget få begrænsninger i forhold til standardproduktet - og set fra brugerens synsvinkel er der ikke de store forskelle på det her og en fuldblodsløsning,« siger han og fremhæver, at CAE har fuldstændig den samme sikkerhed, som den man kender fra de store løsninger.

Et stigende antal mobile medarbejdere skaber i mange virksomheder behov for, at forretningsapplikationer kan tilgås udefra. Og Contest oplever da også en ganske pæn efterspørgsel fra de små og mellemstore danske virksomheder.

»De små kunder er også ved at blive opmærksomme på fordelen, og vi oplever, at mange af vores mindre kunder viser interesse for de her løsninger,« siger Erik Testmann.

Citrix vælges typisk af virksomheder, der har mange rejsende medarbejdere. Men Citrix kan også bruges af virksomheder, der ønsker at spare penge på hardware-budgettet ved at lægge deres applikationer på en central server og udstyre de ansatte med tynde klienter. En tynd klient holder typisk i mellem fem og syv år, mens en normal pc holder i maksimalt tre år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere