Fra 1. juli i år er Ingram Micro distributør af Xerox i Danmark. Det er en del af Xerox' strategi, at distributionen i Europa skal dækkes af blot tre distributører. Disse tre distributører er Tech Data, Scribona og Ingram Micro.
Det fortæller Xerox' chef for forretningsudvikling i Danmark til Computerworld.
Tidligere distribuerede og solgte den danske division af Xerox selv mange af sine produkter, men det meste af salget går i dag hovedsageligt gennem distributører. Bjarke Nyby vurderer overfor Computerworld, at aftalen vil have positiv effekt på Xerox Danmarks regnskaber.
»Herhjemme er der mellem 500 og 700 forhandlere, der er relevante for os, og mange af dem har Ingram kontakt til, og det nyder vi godt af," siger Bjarke Nyby til Computerworld.