Servicegruppen satser på outsourcing

25-års jubilæum skal bruges på at tage mellemstore kunder på outsourcing-markedet, fortæller Servicegruppens direktør, Preben Duus Jørgensen.

Servicegruppen for Dataudstyr i Hedehusene vil have en større del af outsourcingmarkedet. I stedet for kun at tage sig af traditionelle break-and-fix-opgaver, hvor en tekniker kører afsted, når en computer er gået i stykker, vil Servicegruppen være ansvarlig for driften af kundens it.

»Vores outsourcingforretning har det godt, hvor vi har rigtig godt fat i kunder med mellem 100 og 500 brugere, og hvor der kommer få, men gode kunder ind,« siger Preben Duus Jørgensen, der er administrerende direktør for Servicegruppen, der i år fejrer 25-års jubilæum.

Sidste år investerede Servicegruppen 10 millioner kroner en i gennemgribende opgradering af det AX-system, der holder styr på vedligeholdelsesforretningen for både danske og nordiske kunder, og det nye system skal standardisere arbejdsgangene hos Servicegruppen og give plads til vækst.

»Den nordiske forretning skal gerne vokse 50 procent over de næste tre år,« siger Preben Duus Jørgensen.

Han forklarer, at outsourcing er en naturlig udvikling fra de traditionelle vedligeholdelsesopgaver, fordi der er synergier med både kunder, partnere og arbejdsprocesser, når man får det overordnede ansvar for detn vedligeholdelse man i forvejen udfører. I løbet af 2009 har Servicegruppen derfor fået flere kunder og kroner på outsourcingområdet.

»Vi bliver til en overordnet outsourcingleverandør, for kunderne ser i højere grad vedligeholdelse som en outsourcingopgave. Sagens kerne er, at vi vælger at tage et større ansvar for vores kunder på midtmarkedet, hvor vi bruger vores kræfter,« siger han

Til gengæld skrumper resten af forretningen ind. I 2009 faldt den samlede omsætning med 12 procent til 104 millioner kroner samtidig med at Servicegruppen fyrede eller sagde farvel til 20 medarbejdere.

Nu går det dog igen fremad, siger Preben Duus Jørgensen, der fortæller at bunden blev nået midt i 2009. Han forudser, at 2010-omsætningen vil ligge på det samme niveau som sidste år og at overskuddet vil stige. Preben Duus vil bruge 25-års jubilæet til at fortælle kunderne om Servicegruppens outsourcing-evner og tror, at outsourcing om ti år kan være dobbelt så stor en forretning for Servicegruppen som nu.

»De er bare starten. Vi er best in class på mange områder, og det vil vi omsætte til større vækst,« siger han.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere