Kollegerne skal selv lave e-learning

Et nystartet århusiansk firma, Optimon, vil tilbyde gør-det-selv e-learning til erhvervslivet. Idéen er, at kolleger laver små simple videooptagelser med instruktion i arbejdsgange. Det kan gøre sidemandsoplæringen fleksibel og videndelingen effektiv.

Øh, hvordan gør man det? Og hvad er den mest smarte måde? Og hvem ved mon det?

Disse spørgsmål tager tid og koster således også penge at få besvaret i hverdagen på en virksomhed.

Et nyt århusiansk firma, Optimon, har et bud på, hvordan det kan bliver lettere og billigere at dele viden.

E-learning med video

Konceptet baserer sig på e-learning med instruktionsvideoer.

Med et webcam kan en erfaren medarbejder kort vise og fortælle, hvordan bedste praksis er, når en bestemt opgave skal udføres.

Optimon leverer gratis et softwareværktøj, der skal bruges til at publicere instruktionerne.

Virksomheden, der indtil videre består af stifteren Jens Gammelgaard, skal hente sin indtjening via fire timers kurser i e-learningfilosofi, præsentationsteknik og brug af publiceringsværktøjet.

Jens Gammelgaard vurderer, at bredbåndsadgangen nu er så udbredt, at video på intranettet i virksomheden ikke volder nogen problemer.

- Det handler om at fjerne hindringer for videndelingen. At kunne sprede sin bedste praksis ud til 200 kolleger på to minutter, siger han.

Han påpeger, at en kort video kan være langt nemmere at forstå, i forhold til at skulle finde svaret et sted i en tør manual.

Et eksempel kan være den simple manøvre at stille en telefon videre til en anden: Noget som nyansatte tit bakser med.

Ufaglærte medarbejdere, der måske ikke er vant til at formidle skriftligt på jobbet, kan slet og ret fortælle til et webcam, hvordan noget skal gøres - ligesom i sidemandsoplæring.

Rander Reb har gode erfaringer

Den metode har produktionsvirksomheden Randers Reb eksempelvis gjort brug af, da virksomheden skulle flytte en produktion til Østeuropa. Her brugte man video til at "flytte" års erfaring fra Randers.

Jens Gammelgaard medgiver, at det kan kræve lidt overvindelse at udstille og arkivere sin egen viden for alle kollegerne via intranettet.

- Men hvis man ikke vil dele sin viden, er man måske ikke så stort et aktiv. Nogle virksomheder bruger tvang. Hvis man ikke vil være med til at dele ud af sin viden, må man finde sig et andet arbejde, siger Jens Gammelgaard.

Optimons idémand er 29 år gammel og har en fortid som konsulent i e-learning på Teknologisk Institut. Han har tidligere arbejdet på IT-området i PLS Rambøll og er uddannet inden for økonomi og datalogi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere