To danske it-firmaer i top 100

To danske it-firmaer har fundet vej til magasinet Red Herrings liste over europas 100 mest innovative teknologi-virksomheder.

Magasinet Red Herring kårer hvert år 100 europæiske virksomheder, der har udmærket sig på områderne teknologi og innovation. I år er to danske it-firmaer med på den prestigefulde liste. Det skriver redherring.com.

De to it-firmaer er softwarehuset Premitech fra Ballerup og ip-telefoniselskabet Telsome fra København.

Premitech udvikler software til performance management og giver ifølge Red Herring konkurrenter som SAP, Microsoft, Siebel, IBM og Accenture kamp til stregen. Selskabet får desuden points for et usædvanligt godt arbejdsmiljø - ingen har forladt virksomheden i de sidste seks år. Premitech har i øjeblikket 28 ansatte, men arbejder på at rekruttere flere for at kunne ekspandere i USA og Tyskland.

Telsome leverer ip-telefoni til både virksomheder og private og satser på at ekspandere voldsomt i Europa i de kommede år. Telsome har allerede kapret kunder som McDonalds, Mærsk, Logistics og Invensys, men ligger i skarp konkurrence med spillere som Cisco, Vonage og Avaya. Telsome har i øjeblikket 25 ansatte, men planlægger at åbne fem nye europæiske kontorer.

Tidligere har selskaber som Skype, Google og eBay været på Red Herrings liste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere