Danware: Softwarevirksomheden Danware ansætter den 36-årige Kasper Holst Wochner som salgsdirektør for Education. Han kommer fra salgsstillinger i BSG og Mach, der arbejder med henholdvis finansiel clearing og mobiltelefoni. Kasper Holst Wochner var indtil 2001 account manager i Dan Net, med ansvar for salg til store europæiske teleoperatører. Han starter i sit nye job 1. marts.
NNIT: NNIT er kommet ind i finanssektoren med en aftale om at videreudvikle portalen til privatkunderådgivning hos BRFkredit. Aftalen har en værdi af et tocifret millionbeløb. Det fremgår af en pressemeddelelse fra NNIT. Selskabet omsatte i 2007 for 1,1 milliard kroner. Selskabet er ejet af Novo Nordisk og har over 1.200 medarbejdere.