Patientjournaler bliver dobbelt så dyre

Først satte politikerne i Østjylland 100 millioner kroner af til at gøre patienterjournalerne elektroniske. Men siden er regningen vokset støt og anslåes nu til 198 millioner kroner. Det begrunder Århus Amt blandt andet med en lidt for langtrukken kontrakt med CSC Scandihealth.

At store IT-projekter fordyres markant undervejs, synes nærmest at være en naturlov.

Det illustrerer Århus Amt med udviklingen af elektroniske journaler til patienterne på de østjyske sygehuse.

Kerneudgiften var nemlig oprindelig beregnet til 100 millioner kroner. Men nu er den foreløbig eskaleret til i alt 198 millioner kroner. Det skriver Århus Stiftstidende.

Hver prisstigning har sin begrundelse. Først dukkede der "uforudsete udgifter" op for 30 millioner kroner. Derefter forsikrede amtets politikere dog, at der ikke ville dukke flere fordyrelser op.

Det gjorde der nu alligevel. For amtet besluttede undervejs at udvide EPJ-projektet til at omfatte flere opgaver, som til gengæld skal sikre gevinst af investeringen på lang sigt. Disse opgaver løb op i 26 millioner kroner.

Nu er der så netop dukket endnu en millionregning op i Århus Amt - en merudgift på 42 millioner kroner.

Tre års dobbeltdrift

Forklaringen på den seneste fordyrelse er ifølge sygehusdirektør Leif Vestergaard, at amtet er tvunget til at køre med både det gamle og det nye IT-system i en længere periode, end det egentlig er nødvendigt i forhold til sikkerheden i driften.

Årsagen er, at amtet hænger på en gammel kontrakt med CSC Scandihealth, der løber frem til udløbet af 2005.

De øvrige leverandører til Århus elektroniske patientjournal er Systematic Software Engeneering, Ementor og WM-data Infra Solutions.

Patientjournalens afsked med de brune papomslag blev planlagt tilbage i midten af halvfemserne af amterne i Danmark.

Århus Amt har været blandt frontløberne og bebuder, at alle amtets sygehuse skal tage e-journalerne i brug inden udgangen af i år.

Relevant link

Århus Amt har en særlig informationshjemmeside om sit patientjournal-projekt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere