Network Appliance offentliggør i dag to nye midrange lagringssystemer - med navnene NetApp FAS3020 og FAS3050 - samt den nye ATA (SATA) løsning til deprimære lagringsapplikationer. Samtidig lancerer man to nye virtualiseringsenheder i NetApps V-serie.
Disse løsninger skal råde bod på tre af kundernes store udgifter til lagringsløsninger, ringe udnyttelse af lagringsressourcerne og stigende omkostninger ved lagringshåndtering.
»Vi har netop designet de nye FAS-systemer, virtualiseringsenheder, og SATA-disken med henblik på at kunne udbyde det bedste midrange lagringssystem i branchen,« siger Patrick Rogers, Vice President i Products and Partners hos Network Appliance i en pressemeddelelse.
Med de nye produkter udfordrer man EMC, og en undersøgelse foretaget af VeriTest, viser at NetApp slår EMC på kvalitet, omkostninger og vedligeholdelse. De foretog en sammenligning af brugervenlighed og ydelse ved NetApps nye FAS3020 lagringssystem og EMCs CLARiiON CX500 mid-range RAID serie.
Ifølge NetApp vokser det generelle lagringsbehov 45% årligt, og på midrange-lagring er man helt oppe på 50-55%. Derfor mener man, at der er behov for nye måder at minimere omkostninger og generelle it-problemer, samtidig med at værdien maksimeres.
»NetApps nye produktlanceringer og resultaterne fra VeriTest er et godt eksempel på, at vi er godt på vej,« udtaler Patrick Rogers.