Hostingselskab lukker webbutik

Webshoppen Hfp-Data er blevet lukket af hostingudbyderen Danhost, for en ubetalt regning på et helt andet domæne. Almindelig praksis siger Danhost.

Forhandleren Fai Pang er endt i en uheldig situation, fordi han ikke har fået betalt en regning for et domæne, hostet af Danhost. Som konsekvens af den ubetalte regning har Danhost lukket alle fem domæner, som Fai Pang har hos hostingfirmaet. Deriblandt hans webbutik Hfp-data.dk, som forhandler hardware, selvom der aldrig har været problemer med betalingen af det domæne.

»Jeg ved godt, at jeg skulle have betalt regningen, men jeg var egentlig ikke interesseret i at beholde domænet, så da de skrev, at de ville lukke det, tænkte jeg, at det var fint nok,« siger indehaveren af Hfp-Data Fai Pang.

Han er uforstående over for, hvordan Danhost kan lukke alle fem domæner, når det kun er en enkelt regning, der ikke er blevet betalt.

»De siger, at det er én konto, men det kan jeg ikke forstå, for de er oprettet på forskellige tidspunkter.«

Hos Danhost fortæller direktør Jesper Dalgaard, at det er almindelig kotume, at alle domæner hos en kunde bliver lukket, hvis der er ubetalte regninger.

»Hver kunde har alle sine domæner samlet på én konto, og det er hele kontoen der bliver lukket for, hvis kunden ikke betaler,« forklarer han.

Det gør Danhost også opmærksom på i betingelserne, som er et finde på Danhosts hjemmeside. Jesper Dalgaard understreger samtidig, at virksomheden gentagende gange gør kunden opmærksom på den ubetalte regning, inden kontoen lukkes. Han fortæller, at han anser det for almindeligt i hosting branchen, at alle domæner suspenderes, hvis kunden er en dårlig betaler, selvom det kun er på et af produkterne.

I Herlev er Fai Pang bekymret over konsekvenserne for hans forretning.

»Det har en stor betydning for min butik. Det betyder dels 0 kroner i kassen, men det giver også et dårligt image over for kunderne. De begynder jo at tænke, om jeg er ved at gå konkurs og ikke har råd til at betale mine regninger,« forklarer han.

Webshoppen er her til eftermiddag oppe at køre igen, efter Fai Pang betalte sin regning i formiddags.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere