Danware i langsom vækst - men nyhed på vej

Danware kom ud af tredje regnskabskvartal med en beskeden vækst på 2 procent. Væksten skyldes undervisningsproduktet NetOp School og ikke hovedproduktet NetOp Remote Control, der skuffer. Men investorerne kan se frem til et nyt sikkerhedsprodukt fra den danske leverandør.

Det er den stigende dollar-kurs, der er den primære årsag til den afdæmpede udvikling for hovedproduktet. Effekten af valutaudsvinget opgives af leverandøren til 2,3 millioner kroner.

Resultatet efter skat blev 5,5 millioner kroner - præcis det samme som i tredje kvartal sidste år.

Danware har dog udsigt til et helt nyt marked - sikkerhedsmarkedet.

Udviklingen af NetOp Desktop Firewall er afsluttet, og produktet er i øjeblikket i testfasen. Lanceringen skal ske i løbet af dette kvartal.

Nyheden udmærker sig ifølge Danware ved - modsat traditionelle firewalls - at lægge sikkerhedsfunktionerne ind under operativsystemet og ikke i applikationslaget. Det betyder, at det skulle være stort set umuligt for et fjendtligt program at fjerne Danwares firewall eller sætte den ud af kraft.

NetOp Desktop Firewall er en ny type personlig firewall, der udover at kontrollere, hvad der sendes til og fra computeren og lukke kommunikationsportene om nødvendigt - som en traditionel firewall gør - også kontrollerer hvilke processer, der afvikles på computeren. Processer, der således er kommet ind på computerne, vil ikke kunne afvikles uden brugerens tilladelse. Dermed forhindres fjendtlige processer - som virus og "orme" - i at blive afviklet og forvolde skade, forklarer Danware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere